Julen står for døren, men både herhjemme og ude i verden er dagsordenerne mange, og udover en smule jul, har vi meget andet på programmet. Ikke mindst Nazila Kivi, dansk-persisk oversætter, anmelder og skribent, som besøger Gentofte Hovedbibliotek og stiller skarpt på iranske kvinders litterære forhold. Også lektor Claus Valling Pedersen kommer og fortæller om styreformen i Iran og årsagen til protesterne i landet. Læs mere længere nede.

På Hovedbibliotekets Instagramprofil varmer vi op til jul med en julekalender for bogelskere i alle aldre. Hver dag i december kan du vinde en bog. Følg os på Instagram – så er du klar, nå vi sætter i gang den 1. december.

Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne.

MVH Gentofte Bibliotekerne

Følg os på Instagram 

Julekoncert med Øresundskoret

Mandag den 5. december kl. 18.30 Gentofte Hovedbibliotek

Øresundskoret fejrer 10 års jubilæum og inviterer til festlig og stemningsfuld julekoncert og synger fællessange med publikum. Koret underholder med kendte og elskede julesange og carols, Mozart, Nørgård, nordiske viser og musical. Korleder og dirigent Agneta Mei Hytten fra Musica Art akkompagnerer kor og fællessange.

I pausen byder Øresundskoret på julegodter og vin eller kaffe.

Praktisk information: Entré 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 15 år. Der kan købes billet med Mobile Pay eller kontant på dagen ved indgangen fra kl. 18.00.

Nazila Kivi: Kvinder og litteratur i Iran

Tirsdag den 6. december kl. 15.30-16.15 Gentofte Hovedbibliotek

Dette foredrag stiller skarpt på iranske kvinders litterære forhold, mest med fokus på den iranske forfatter Shahrnush Parsipurs feministiske litteratur. Nazila Vida Roxana Ghavami Kivi er en dansk-persisk oversætter, anmelder og skribent. I 2019 udkom hendes oversættelse af Parsipurs bog Kvinder uden mænd og to oversættelser mere er siden fulgt efter. Kivi var redaktør på magasinet Friktion og har i mange år været anmelder og klummeskribent hos Politiken. I en kronik i Politiken introducerede Kivi ordet femi-nationalisme, der betegner en måde hvor feministisk retorik benyttes i nationalismen ved fremstilling af ikke-vestlige lande som tilbagestående.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Claus Valling Pedersen: Hvad sker der i Iran?

Torsdag den 15. december kl. 17.00-18.30

Gentofte Hovedbibliotek

I disse måneder ser vi en bølge af protester rulle hen over Iran. Denne aften fokuserer vi på årsagerne til protesterne og ser nærmere på styreformen i landet.

Claus Valling Pedersen er Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forsker i den moderne persiske litteratur fra dens tidlige begyndelse omkring år 1900 frem til i dag.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Inspirationsaften

Tirsdag den 6. december kl. 17.00-18.30 Gentofte Hovedbibliotek

Forlaget Lindhardt og Ringhof og biblioteket byder velkommen til en forrygende bogaften. Få tips til gode læseklub-romaner, og mød en række spændende forfattere, der alle tager dig med ind i deres skrivende univers og præsenterer helt nye bøger. Der er goodiebags til alle tilmeldte.

Mød forfatterne: Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej

Enayatullah Safi: 100 retter fra det indiske køkken

Jens Werner: Dansen blev min redning

Carolyne Kaddu Rasmussen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden

Gratis.

Tilmeld dig her 

Unges online-liv og presset for at præstere

Onsdag den 7. december kl. 17.00-18.30 Gentofte Hovedbibliotek

Kom med til en aften, hvor Børns Vilkår udfolder unges præstationspres og digitale liv – på godt og ondt. I oplægget vil der være plads til spørgsmål og diskussion, og I vil få konkrete redskaber til, hvordan I kan starte dialogen med jeres teenagere derhjemme.

Vi vil tage udgangspunkt i henvendelser fra unge på Børnetelefon samt den nyeste viden på området. Vi vil bl.a. tale om de online platforme, som unge bruger i dag, diskutere den iscenesatte online-virkelighed på de sociale medier og reflektere over, hvordan algoritmer, svarpres, snapstreaks og like-kultur påvirker unge i dag.

Gratis.

Tilmeld dig her 

Film og introduktion: Barsk vikingedrama

Torsdag den 8. november kl. 17.00-19.45

Gentofte Hovedbibliotek

Robert Eggers’ seneste film er et episk og barsk vikingedrama om prins Amleth, der i årene omkring år 900 drives af et brændende ønske om hævn, efter faderen er blevet dræbt, mens Amleth var barn. Vi følger Amleth på rejsen fra barndommens kongesæde, hvor han som ung mand bliver en del af en vikingebande, der hærger i Rusland. Hævnlysten fører ham videre til Island, hvor faderens morder har bosat sig. Vil det lykkedes ham at hævne sin far og sikre hans ære?

Amleth, spillet af Alexander Skarsgård, går bersærkergang i mudder og blod. På rollelisten ses endvidere Ethan Hawke, Nicole Kidman og danske Claes Bang. Filmen introduceres af historiker Lasse Sonne, der bl.a. vil berøre, hvordan den visuelt flotte film fremstiller vikingetiden, og hvordan Eggers og holdet bag filmen knytter an til temaer i den aktuelle historiske og arkæologiske forskning om vikingetiden.

Entré: 25 kr.

Køb billet her 

Bøger & barsel

Fredag den 9. december kl. 10.30-12.00

Dyssegård Bibliotek

Hvad enten du er far eller mor på barsel, er du velkommen til barselscafé. Kulturformidler Sophie læser op fra udvalgte bøger. Vi laver lidt sanglege med de små, og så er der plads til en snak, om det der fylder, når man er på barsel – og selvfølgelig en god kop kaffe!

Gratis. Kun voksne skal have billet.

Tilmeld dig her 

Gentofte Plademesse

Lørdag den 10. december kl. 11.00-15.00 Gentofte Hovedbibliotek

Vinylpladerne har igennem de senere år fået en gevaldig revival, og overalt i Danmark bliver der holdt store plademesser, hvor folk udveksler og sælger plader til hinanden. Det får du igen mulighed for på Gentofte Hovedbibliotek, hvor samlere, sælgere og almindeligt interesserede får mulighed for at stille boder op. Hvis du har lyst, er du også meget velkommen til at medbringe CD’er, DVD’er og computerspil. Kom forbi og gør et kup, for det bliver der rig mulighed for. Hvis du er interesseret i at få et bord til rådighed, så send en mail til sza@gentofte.dk.

Gratis. Ingen tilmelding.

Biblioteket anbefaler: Trold af Rasmus Daugbjerg

Rasmus Daugbjerg debuterede i 2021 med bogen Rygtet og er nu tilbage med et økokritisk folkeeventyr om en kvindelig trold, som Litteraturformidler Emil Busch Madsen anbefaler.

Daugbjerg skriver med Trold sig ind i tidens debat om klimakrise og omsorg. Hos Daugbjerg er det dog smerten og de udstødte, der kommer i fokus.

Læs hele Emils anbefaling her 

Det sker også på bibliotekerne:

Klimaspot – Få gode råd på dit bibliotek

Onsdage fra kl. 10-12 i ulige uger på Hovedbiblioteket

Onsdage fra kl. 10-12 i lige uger på Gentoftegade Bibliotek

Magic the Gathering Torsdage kl. 17.00-20.00 på Gentofte Hovedbibliotek

Forfattere om fredagen Fredage kl. 14.00-16.00 på Vangede Bibliotek

Tilmeld dig vores nyhedsbrev