Fiberby lokal udbyder af fibernet til boligforeninger i Storkøbenhavn – opkøber konkurrenten Sagittas boligforeningskunder

PFlere boligforeninger kan få bedre og billigere fibernet

Fiberby overtager konkurrenten Sagittas boligforeningskunder Fiberby – fibernet til boligforeninger – opkøber Sagittas boligforeningskunder og konsoliderer sig med henblik på at blive den førende leverandør af internet via fiber til lejligheder i Storkøbenhavn. For beboerne i området betyder opkøbet konkret adgang til 1000 Mbit internetopkobling, stabilt og hurtigt internet og adgang til et anerkendt og højt serviceniveau. Generelt ønsker flere boligforeninger at eje deres access-netværk og have frihed til at vælge udbyder. Flere hjemmearbejdsdage foran computeren, streaming via de populære streamingtjenester, online gaming og fx online alarmer har sat internetforbindelsen i private hjem under pres.

Stadig flere boligforeninger ønsker selv at eje bygningens access-netværk. De efterspørger bedre vilkår på internethastighed, priser og service – og ikke mindst friheden til selv at vælge udbyder. Markedsudviklingen har ført Sagitta og Fiberby sammen. Det ser begge parter som en ubetinget fordel for kunderne: Jakob Frederiksen, direktør i Fiberby, udtaler: ”Vores opkøb af Sagittas boligforeningskunder afspejler udviklingen i markedet, som både er præget af vækst og af hård konkurrence om at levere det bedste internet til gode priser. Opkøbet er et naturlig skridt på vejen mod at blive den førende leverandør af fibernet til lejligheder i Storkøbenhavn. Vi har lige fra starten haft skarpt fokus på lejlighedsmarkedet i Storkøbenhavn,” fortæller han og fortsætter: ”Vi er umådelig glade for at byde alle Sagittas kunder velkomne.

Vi ser frem til at koble boligforeningerne på Fiberbys stabile infrastruktur, opgradere kundernes forbindelser og ikke mindst til at give alle beboerne Danmarks bedste kundeservice.” Fiberby har høje krav til kvaliteten af netværksdriften såvel som kundeservicen. Det afspejles i de tilbagemeldinger, Fiberby modtager fra kunderne via fx Trustpilot. Her er Fiberby den højest-rangerende udbyder af internet. Kaare Siesing, som er daglig leder og ejer af Sagitta, ser frasalget som en stor fordel for kunderne: ”Med den udvikling, vi ser i markedet, og med de krav som fremtiden bringer, er Fiberby den bedst tænkelige garant for, at kunderne får det bedste internet i fremtiden.

direktør for Fiberby Jakob Frederikse

Det er med ro i sindet, at vores mangeårige og trofaste kunder nu indgår i Fiberbys kundekartotek, hvor vi ved, der er fokus på høj oppetid, akkrediteret højt serviceniveau og mulighed for selv at eje netværkets infrastruktur. ” Sagitta ønsker fremadrettet at fokusere på IP-telefoni, hosting og erhvervsløsninger. Boligforeningerne fra Sagitta forventes fysisk forbundet til Fiberbys infrastruktur i løbet af foråret 2023. Fiberby blev etableret i 2000 under navnet Indienet. I 2004 ændres navnet til Fiberby for at understrege virksomhedens vision om at levere internet via fiber til samtlige lejligheder i byen. Opkøbet af Sagittas foreningskunder betyder, at Fiberby nu leverer til 40.000 lejligheder i Københavnsområdet. Fiberbys infrastruktur forsyner allerede i dag over 900 boligforeninger med internet.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier