Politirapporten fra 17.04.2023

Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 28.04.2023-09.05.2023

v

Brand i bygning, Charlottenlund

Mandag kl. 21.25 udbrød der brand i en bygning på Kystvejen. Branden var slukket kl. 21.50, og det formodes, at branden er opstået i et elskab på adressen.

 

Færdselsuheld, Gentofte

En 23-årig kvinde fra Frederikssund kørte kl. 13.24 i sin bil i nordgående retning på Helsingørmotorvejen ved Gentofte, hvor hun påkørte en varebil bagfra. Varebilen blev ført af en 48-årig mand fra Skovlunde, som også kørte i nordgående retning på Helsingørmotorvejen.

 

Førte køretøj i påvirket tilstand, Gentofte

Torsdag kl. 10.47 blev en 28-årig mand fra København taget for at føre et køretøj på Helsingørmotorvejen i påvirket tilstand. Manden blev anholdt og kørt til lægen for at udtaget en blodprøve så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges.

 

Hærværk mod bil, Gentofte

En bil, som stod på Vangede Bygade, er mellem lørdag formiddag og søndag klokken 10.45 blevet udsat for hærværk, idet en eller flere ukendte gerningspersoner har sparket på bilen, så den har fået flere buler.

 

Kørte uden kørekort, Gentofte

En 17-årig ung mand fra Søborg blev søndag klokken 13.18 standset, da han kom kørende i krydset Adolphsvej/Gentoftegade. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret og for at køre uden sikkerhedssele.

 

Mand vakte mistanke, Charlottenlund

En mand vakte klokken 13.15 torsdag eftermiddag mistanke, da han blev set i en ejendom, hvorfra der var udløst en alarm. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at manden havde et helt legalt ærinde.

 

Sigtet for hash, Gentofte

En 22-årig mand fra Gentofte blev kl. 17.19 sigtet for at være i besiddelse af hashmix på Vangede Bygade i Gentofte.

 

Stjal kylling og øl, Hellerup

En 60-årig mand fra Gentofte er blevet sigtet for butikstyveri efter at han søndag kl. 21.05 stjal to pakker kylling og to øl fra Netto på Lyngbyvej i Hellerup.

 

Trafikuheld på motorvejen, Gentofte

En 71-årig kvinde fra Søllerød kørte onsdag kl. 17.01 op bag i en 57-årig kvinde fra Hellerup i forbindelse med køkørsel på Helsingørmotorvejen i nordgående retning. Uheldet spærrede to vognbaner i en periode, og der var lukket helt op igen kl. 17.45. Der skete skader på begge køretøjer, men der er ingen meldinger om personskade.

 

Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier