Nordsjællands Politi forlænger lukningen af rocker-/bandetilholdssteder

Forbuddet mod at opholde sig i to rocker/bande tilholdssteder i Nordsjællands Politikreds er i dag blevet forlænget med yderligere 14 dage.

Det vurderes, at der fortsat er en betydelig risiko for, at de voldsomme hændelser, som har udspillet sig i den verserende konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet, kan udvikle sig. ”Når vi har en konflikt mellem de to grupperinger i rocker- og bandemiljøer, som fortsat verserer, så er det nødvendigt at forlænge lukningen af tilholdsstederne. Borgerne i politikredsen skal kunne føle sig trygge, hvor de bor og arbejder,” siger Svend Foldager, politiinspektør i Nordsjællands Politi.

Der er tale om følgende adresser:

  • Oldenvej 17, st.tv. 3490 Kvistgård.
  • Ved Klædebo 14, lejemålene/camp 6 og 11, 2970 Hørsholm.

Lukningerne betyder, at det i perioden frem til foreløbig den 30. januar 2024 kl. 14.30 er forbudt at opholde sig på de to adresser.

Kilde. 

Foto ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier