I 2024 indleder Øregaard Museum en udstillingsrække, hvor samlingen kurateres i samarbejde med en samtidskunstner, der selv bidrager med nye værker og perspektiver, der er meningsfulde i dag. Dette dobbeltgreb rummer både formidlingsmæssige kvaliteter i forhold til samlingens kunsthistoriske lag og et selvstændigt samtidskunstnerisk udsagn. Billedhugger Martine Myrup (f. 1977) er inviteret som den første.
AT GIVE FORM
Myrup er uddannet på Glasgow School of Art og arbejder skulpturelt med genbrugt tekstil. I de senere år er hun blevet optaget af dyremotiver i et figurativt formsprog. Hun mestrer en klassisk formgivning med en suveræn evne til at få positurer og detaljer – som hoftens kurve eller benets vinkel – til at tale med kroppens sprog om det store eksistentielle register af stemninger og følelser, vi kender som mennesker. Håb og tab, omsorg og smerte, frygt og vrede, liv og død.
Som billedhugger er Myrup bl.a. interesseret i, hvor lidt der skal til, både i formgivningen og i overfladen, før hele værkets fortælling bliver forandret. De brugte tekstiler, som håndsyes i skulpturernes overflader, har som ready made-materiale deres egen sanselige udtrykskraft og historiske referencer.
Med sin praksis har Myrup en selvstændig position på kunstscenen, men mødes ofte af den vanetænkning, der rammer især kvinder med tekstil som kunstnerisk materiale: Deres arbejde ses som design eller kunsthåndværk. På Øregaard får Myrup endelig sin første museumsudstilling i DK og føjer sig smukt til museets lange tradition for at sætte fokus på det glemte og marginaliserede i kunsthistorien.
DYRENE SER PÅ OS
Myrup er især optaget af hjorte. En dyreart, som optræder i de store fortællinger i vestlig kultur: Vi møder dem i den klassiske mytologi, i det gamle og det nye testamente, i Grimms eventyr og i 1800-tallets landskabsmaleri. I nyere tid optræder hjorte i populærkulturens iscenesættelser af det gode og det onde, ikke mindst i Disney-film, og i postmoderne kitsch, der spiller på den nostalgi, der er blevet knyttet til hjorten siden 1800-tallet.
IDYL?
Med subtile virkemidler ønsker Martine Myrup at ligestille dyret med mennesket og trække dyrets metaforiske kraft frem igen. Hendes dyr tilhører ikke mennesket. De stiller os tavse spørgsmål om vores egen eksistens, men giver ingen svar. Vi må vende blikket mod os selv og den vanetænkning, vi betjener os af – både som beskuer og museumsinstitution. Hvem kan i dag tro på de idylliske verdensbilleder, som nogle af værkerne i Øregaards samling abonnerer på? I sprækkerne mellem disse positioner vil udstillingen bevæge sig.
Myrups stedsspecifikke værker vil skabe et nyt lag af narrativer, som både kan udvide og udfordre værker i samlingen og belyse vores forhold til naturen. I skulpturerne vil der indgå brugte tekstiler fra det 18. til det 20. årh., så den historiske spændvidde i museets samling afspejles materielt.
