Dette er et gæsteindlæg af bademester i Charlottenlund søbad, Peter Bøckel.

Hvorfor er der rødt flag?

Som bademester bliver jeg ofte spurgt til  baggrunden for rødt/grønt flag, der i øvrigt kan følges på badevand.dk og som APP på telefonen. De henvendelser er naturligt nok tiltaget disse dage, hvor vi oplever rødt flag sammenholdt med behovet for besøg på Søbadet i sol og varme.

Selv kan jeg have svært ved  at forklare baggrunden for varslingerne (ingen friske bemærkninger ved lugen på denne indrømmelse)  – så derfor nedenstående meget detaljerede forklaring …

Hvad er baggrunden for badevandsudsigtens varsling?

Badevandsudsigtens vurdering af badevandskvaliteten er baseret på computersimuleringer af badevandets koncentration af E. coli bakterier og enterokokker. Tilstedeværelse af disse to bakterietyper indikerer, at vandet er forurenet med spildevand, og at der kan være sygdomsfremkaldende bakterier i badevandet.

Lave koncentrationer af bakterierne udgør dog ikke en sundhedsrisiko. EU har fastsat grænseværdier for, hvornår bakterierne udgør en sundhedsrisiko, og hvornår de badende bør advares. I varslingssystemet sættes der røde flag på en strand, hvis computersimuleringen viser, at der er risiko for at grænseværdierne overskrides.

Computermodellens forudsigelse af risiko for høje koncentrationer af E.coli og enterokokker bygger på data fra spildevandsforsyningerne om udledninger af spildevand til havet eller til åer, der løber ud i havet. Normalt ledes der kun renset spildevand ud i mængder, som ikke giver problemer (gennem renseanlæggets rørledninger). Men i forbindelse med kraftig regn kan spildevandssystemerne ikke rumme alt vandet, og der udledes urenset spildevand via overløb og større mængder vand gennem renseanlæggenes rørledninger.

Hvorfor bruges der computersimuleringer og ikke målinger?

Fordelen ved computersimuleringer er, at en computermodel kan give nye resultater, så snart der er ny viden om udløb af spildevand. Og en computermodel er i stand til at forudsige, hvad der vil ske i de følgende dage – akkurat ligesom de computermodeller, der bruges til at lave vejrudsigter.

En varsling baseret på vandprøver vil altid være bagudrettet. Der går normalt 2-4 dage før resultaterne af analyser af bakterier i vand er til rådighed. Nyere metoder kan give hurtigere resultater, men analyser fra et enkelt punkt fortæller intet om, hvor stort et område der er forurenet. Og vandanalyserne giver ingen information om fremtiden – hvor hurtigt forsvinder bakterierne igen.

Det betyder ikke at vandanalyser ikke er vigtige. Og mindst en gang om måneden indsamles, der vandprøver til bakterieanalyser fra alle større danske og andre europæiske badestrande. I Badevandsudsigten bruges vandanalyseresultaterne til at tjekke at computermodellen simulerer korrekt. Når badevandssæsonen er ovre samles alle vandanalysedata og sammenlignes med model-prognoserne. Hvis der er uoverensstemmelser skyldes det ofte, at spildevandskilderne ikke er godt nok beskrevet. Dette er især tilfældet for et nyt varslingssystem, som ikke er tunet helt ind endnu. Det kan også skyldes, at koncentrationerne af bakterier i spildevandet er højere eller lavere end først antaget.

Computermodellen

Badevandsudsigtens computermodeller er kombinerede hydrografiske-økologiske modeller. Den hydrografiske del holder styr på vandets bevægelser og den økologiske på, hvordan bakterierne E.coli og enterokokker spredes med vandets bevægelser, og hvor hurtigt bakterierne dør. Modellen er i 3D, dvs. den simulerer både den rumlige (horisontalt og ned gennem vandet) og tidslige udvikling. I dybden er modellen inddelt i lag. Antallet af lag afhænger af hvilken model, der er tale om. I det horisontale plan er modelområdet inddelt i trekanter, store trekanter i de åbne farvande og mindre trekanter (ca. 100m) langs strandene. I hver trekant holdes der styr på strømretning og hastighed, saltholdighed, vandtemperatur samt bakteriekoncentrationer. Strømningen i modellen styres af hvad der sker på modellens rande, og af de meteorologiske forhold over havet. Information om vandforholdene på randene fås fra en større model, som dækker alle de danske farvande. Vind, lufttemperatur, solindstråling, skydække og nedbør fås fra en meteorologisk model.

Da modellen skal give nye resultater, så hurtigt som muligt efter, der er kommet nye vejrprognoser (hver 12. time) og/eller der er målt overløb (tjekkes ca. hver 10. minut), og en stor model er lang tid om at gennemføre de nødvendige simuleringer, bygger Badevandsudsigten på resultater fra flere mindre modeller, som dækker forskellige kyststrækninger.

Hvordan sættes flagene?

Hvert flag på Badevandsudsigtens kort repræsenterer en strand, og hver strands position er repræsenteret i modellen, således at der kan udtrækkes data om bakteriekoncentrationerne omkring netop den strand. Data bruges til at bestemme farven på strandens flag:

• Der varsles god badevandskvalitet og sættes et grønt flag, hvis bakteriekoncentrationerne på intet tidspunkt indenfor det pågældende døgn overstiger de fastlagte grænseværdier.
• Der varsles dårlig badevandskvalitet og sættes et rødt flag, hvis bakteriekoncentrationerne på noget tidspunkt indenfor det pågældende døgn overstiger de fastlagte grænseværdier.
• Grænseværdierne for god badevanskvalitet er hhv. 500 E.coli pr. 100ml og 200 enterokokker pr. 100ml.
• Der sættes et gult flag, hvis det ikke er muligt at varsle badevandskvaliteten på Årsagen hertil kan være angivet via en ”mouse-over” kommentar.

Hvor tit opdateres varslingen?

På dage hvor der ikke sker overløb køres modellen regelmæssigt to gange i døgnet. En ny kørsel sættes i gang, så snart de nyeste rand- og meteorologidata er klar. Derefter modelleres en fuld prognose, dvs. modellen simulerer forholdene i dag og 3 døgn frem. Det sker typisk mellem klokken 22 og 01 og igen mellem klokken 10 og 13. Hver gang et døgn er beregnet færdigt, opdateres flagene. Den endelige prognose for i dag og 3 dage frem ligger således klar tidligt på morgenen og opdateres igen først på eftermiddagen.

Når der registreres et overløb går modellen straks i gang med at beregne en ny prognose, hvor der tages hensyn til de seneste informationer om overløb. Dette sker uanset om modellen er i gang med en af de daglige afviklinger eller er i pause mellem disse.

Fra det tidspunkt det første overløb registreres går der ca. 2 timer inden varslingen for i dag er opdateret. Hvis der, under genberegningen af det indeværende døgn, fortsat sker overløb genkøres perioden igen. Dette fortsætter indtil der ikke længere registreres overløb.

Når der ikke længere registreres nye overløb, og det endnu ikke er tid til næste ordinære kørsel, fortsætter modellen med at køre resten af prognosen, så der ca. 2½ timer efter ophør af overløb foreligger en fuld prognose.

Hvis du er kommet så langt, at du læser disse linjer, håber jeg det nu står mere klart hvad baggrunden for flagene er.