Koncert: The Baroque Society

Denne søndag eftermiddag præsenterer The Baroque Society en helfransk salon “Sans Frayeur” – en hyldest til barokkens stærke kvinder. Det sker den 13 oktober 2024 i Jægersborg Kirke.

Sans Frayeur betyder uden frygt. Poetiske (og helt ukendte!) kærlighedssange af Helene-Louise Demars og Mademoiselle Menetou væves ind i mesterværker af Rameau og Cassanéa de Mondonville. Et helt særligt klangunivers med musik for sjælen og de dybeste længsler.

The Baroque Society er Københavns nye barokband – et karismatisk ensemble som vil gøre klassiske koncertoplevelser vedkommende for nye generationer. Sammen kombinerer de barokmusikkens virtuositet og elegance med improvisation og visionær programlægning. For hvad hvis noget af den smukkeste musik, der findes, endnu ikke er opdaget?

Medvirkende:
– Christina af Klinteberg Herresthal, mezzosopran
– Jesenka Balic Zunic, barokviolin
– Adam Grauman, gambe
– Yngvild Haaland Ruud, cembalo & kunstnerisk ledelse

Gratis entré. Klik på begivenheden her.

Foto ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier