Hvert år tilbyder en række frivillige organisationer julehjælp til trængte familier. Læs mere om hvor og hvornår du kan kan ansøge om julehjælp.
Neden for kan du få et overblik over lokale og frivillige initiativer, der tilbyder hjælp og støtte i julen.
Hvert år samler de danske kirker ind, så udsatte familier i Danmark kan fejre jul. Julestipendierne formidles via Børnesagens Fællesråd til enlige forsørgere, der har en meget dårlig økonomi.
Ansøgningsperioden for julestipendier løber hvert år i perioden fra onsdag i uge 41 til og med onsdag i uge 46.
Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp til enlige forsørgere. Der er mulighed for at søge julehjælp fra d. 16. oktober til og med d. 15. november 2024.
Blå Kors Danmark uddeler julehjælp til børnefamilier, hvor forældrene er på overførselsindkomst. Julehjælpen uddeles til familier med hjemmeboende børn under 18 år som en hjælp til gaver og julemad.
Der åbnes for ansøgning om julehjælp den 22. oktober 2024
Frelsens Hær uddeler julehjælp til trængende.
Man kan søge julehjælp via en online ansøgning fra den 1.-30. november 2024.
Søg om julehjælp via Frelsens HærOBS: linket for ansøgning bliver først aktivt i ansøgningsperioden.
Julehjælp i folkekirken uddeles af de lokale kirker. Mange kirker uddeler julehjælp for midler, der er samlet ind i kirken i årets løb. Det kaldes mange steder sognets menighedspleje.
Gennem Julehjælpen kan man donere eller ansøge om hjælp i form af legetøj, tøj, gavekort og alle de mange andre genstande, der bliver doneret af private samt virksomheder.
De frivillige bag Julehjælpen kommer ikke i direkte kontakt med donationerne, men formidler blot kontakten mellem donor og ansøger.
Der kan ansøges om julehjælp fra 1. oktober 2024.
Røde Kors’ julehjælp er til dig, som har børn under 18 år og har brug for noget ekstra hjælp til juletiden. Julehjælpen varierer fra afdeling til afdeling, men består hovedsagligt af et gavekort til COOP på en værdi af 900 kr. eller en julekurv med lækre julevarer.
Der bliver åbnet for ansøgning om julehjælp den 1. november 2024.
Mødrehjælpen uddeler hvert år julehjælp til økonomisk trængte familier. Både mødre og fædre kan søge.
Der åbnes for ansøgning om julehjælp torsdag den 10. oktober 2024 kl. 10.
Søger du et hyggeligt hjem at holde jul i?
Via Julevenner.dk kan du finde nogen at holde jul og med. Rekordmange har allerede oprettet sig som juleven i år. Julevenner er et fælles initiativ af Røde Kors og Boblberg.
Foreningen er en landsdækkende privat forening, som yder økonomisk eller rådgivningsmæssig støtte til enlige mødre eller fædre og gravide, herunder uddeler foreningen julehjælp. Julehjælpen er et legat på 1000 kroner.
Læs mere og ansøg på morogbarngrant.dk