Vi har som altid stærke og aktuelle forfatternavne på programmet, og i år kan du fx møde: Linn Ullmann, Benjamin Koppel, Hanne-Vibeke Holst, Katinka Bjerregaard og mange flere.
Med andre ord: Hovedbiblioteket kommer til at flyde over med litterære guldkorn, og du får overblik over hele programmet her i nyhedsbrevet.
Vi glæder os!
Men det hele skal selvfølgelig ikke kun handle om bogmessen, for allerede på onsdag får vi besøg af Silas Holst på Hovedbiblioteket, og du kan stadig nå at få billet til hans foredrag om digital mobning.
Find billetter til Silas Holst her Gentofte Bogmesse: Her er programmet
Lørdag den 22. april kl. 10.00-16.00
Gentofte Hovedbibliotek
19 aktuelle forfatter tjekker ind på Hovedbiblioteket til årets store bogfest i Gentofte.
Programmet er klar, og du kan få overblikket over de to scener og planlægge dit besøg her.
Se hele programmet for Gentofte Bogmesse Linn Ullmann åbner ballet
Biblioteksrummet kl. 10.15
Vi lægger stærkt ud med en samtale mellem vores litteraturkonsulent, Signe Pallisgaard, og den norske forfatter Linn Ullmann.
Signe glæder sig til at tale med Linn om bogen Pige, 1983, som er en modig roman, hvor den 55-årig Linn Ullmann rejser tilbage i tiden for at se sit 16-årige jeg i øjnene.
Vores litteraturformidler, Therese West Boardman, skrev om bogen, da den udkom, og du kan læse anmeldelsen her.
Se omtalen af “Pige, 1983” her Benjamin Koppel taler om sin debutroman
Biblioteksrummet kl. 10.45
Efter Linn Ullmann går Benjamin Koppel på scenen sammen med kulturkonsulent Merete Arnoldi. De to skal tale om Koppels forrygende debutroman Annas sang.
I efteråret deltog Benjamin Koppel i Forfatterkvarteret hos Signe Pallisgaard, hvor han på fineste vis introducerede os for Hannah Koppelman, som er bogens hovedperson.
Se samtalen med Benjamin Koppel her Hanne-Vibeke Holst og “Kriger uden maske”
Biblioteksrummet kl. 13.15
Vi får også besøg af en af Danmarks mest populære forfattere, når Hanne-Vibeke Holst taler med vores litteraturformidler Therese West Boardman om sin seneste roman, Kriger uden maske.
Therese har selvfølgelig allerede læst romanen, og som optakt til deres samtale har hun skrevet lidt om bogen.
Læs Thereses foromtale af “Kriger uden maske” her Christian Mørk og “Tilståelser”
Biblioteksrummet kl. 14.15
I 2022 udkom Christian Mørk med romanen Tilståelser, som er en barsk fortælling om, hvem vi er, når alt tages fra os.
Litteraturformidler Lea Fløe sætter ham stævne til bogmessen, og du kan læse, hvad vi skrev om bogen, da den udkom, herunder.
Læs omtalen af “Tilståelser” her Stine Askov og “Nøjsomheden”
Øregårdssalen kl. 11.00
Stine Askov debuterede som forfatter i 2012, og siden har hun leveret den ene skønne læseoplevelse efter den anden. Senest romanen Nøjsomheden, som er en stærk og livsbekræftende fortælling med en solid indsprøjtning af humor.
Hun fortalte om tilblivelsen af romanen i Forfatterkvarteret lige før jul, hvor hun afslørede, at hun ikke skulle lede så langt efter inspirationen til hovedpersonen Mona.
Se Stine Askov i Forfatterkvarteret her Vind bøgerne på Gentofte Bogmesse
Alle, der deltager i Gentofte Bogmesse, har chancen for at tage hjem med samtlige bøger fra bogmessen. De 19 romaner har en værdi af 4.500 kroner og er doneret af Gyldendal, Politikens Forlag, People’s og Grif.
Se alle bøgerne her Det sker også på bibliotekerne:
Klub Jazz: Miles Davis og den nye lyd
Mandag den 3. april kl. 17.00-19.00 på Hovedbiblioteket
Netcafé – individuel it-hjælp
Tirsdag den 4. april kl. 14.00-16.00 på Vangede Bibliotek
English café
Tirsdag den 4. april kl. 18.00-19.00 på Hovedbiblioteket
Fransk salon
Onsdag den 5. april kl. 16.00-17.00 på Ordrup Bibliotek