Ældre borgere, der modtager hjemmehjælp og ikke har nære pårørende til at hjælpe sig, kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsenet og det kommunale system. Det kan betyde, at der kommer en ulig adgang til, hvem der bruger ydelserne derfra. Desuden risikerer disse sårbare ældre at lide større konsekvenser af deres sygdomme og drage mindre nytte af den pleje og omsorg, de får.

Videnscenter for værdig ældrepleje har derfor undersøgt denne gruppe af ældre og deres møde med hjemmeplejen for at blive klogere på deres oplevelser. Samtidig er der set på, hvilke tiltag der kan forebygge risikoen for ulighed i sundhed for sårbare ældre og gøre, at alle ældre får en endnu mere værdig hjemmepleje.

Undersøgelsen er blandt andet baseret på kvalitative interviews med 87 ældre borgere fra 7 forskellige kommuner, samt interviews med forskere, ledere og medarbejdere og desk research af virksomme tiltag.

”Det har været vigtigt for os, at undersøgelsen tager udgangspunkt i borgernes egne oplevelser af, hvad der virker godt – og hvad der opleves svært og måske uværdigt i deres møde med hjemmeplejen. Resultaterne viser, at de generelt er meget glade for den hjælp, de får, og at personalet i hjemmeplejen ofte kan opleves som en erstatning for deres manglende nære kontakter,” siger Kari Rose Holm, programleder i Videnscenter for værdig ældrepleje.

Undersøgelsen viser dog også, at der er områder, hvor der er store muligheder for at forbedre hjemmeplejen. For eksempel kan oplevelser med travle medarbejdere, mangelfuld koordinering eller uhensigtsmæssige ventetider på hjælpen gøre, at de ældre afholder sig fra at fortælle om deres bekymringer eller om, at deres fysiske og psykiske tilstand er blevet forværret.

”Det kan betyde, at borgeren har oplevelsen af ikke at blive mødt på en værdig måde – og kan gøre det svært for hjemmeplejen at sikre en tidlig opsporing og forebyggelse af sygdomme. På baggrund af undersøgelsen giver vi derfor bud på konkrete løftestænger til at udvikle hjemmeplejen, som vi håber medarbejdere, ledere og beslutningstagere vil bruge i deres arbejde,” siger Kari Rose Holm.

Nogle af de såkaldte løftestænger kan fx være at holde ugentligt triagering og fælles sparring, der har fokus på borgerens samlede trivsel eller at indføre konkrete metoder til at tilrettelægge den daglige opgaveløsning, så den bliver mere fleksibel.

Læs mere her

 

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box