De seneste dage har det skiftet fra time til time om badevandet på bl.a. Bellevue, Skovshoved Havn, Charlottenlund Strandpark og Hellerup Strand, har været ramt af alger, skriver Gentofte Kommune.
Den bedste måde at få den øjeblikkelige status på er at gå ind på http://www.badevand.dk/ og se, hvordan det ser ud på det konkrete badested.
Alger kan drive væk og samles meget hurtigt. Så et godt råd er fortsat at orientere sig på selve stranden, før man hopper i bølgen blå. Hvis vandet er så uklart, at du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene, frarådes badning.
Algerne er de blå-grønne alger, som ved meget kontakt kan give hudirritation, og hvis man sluger dem, kan det give ubehag og mavepine mv.