Anne Frank døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen kort før hun ville være fyldt 16 år. I koncertfortællingen læser Nis Bank-Mikkelsen uddrag fra Anne Franks Dagbog, som er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under nazismen. Fortællingen ledsages af koraler af J.S. Bach og klezmermusik spillet af Jens Schou og Anders Singh Vesterdahl.
I august 1944 blev Anne Franks families gemmested afsløret. Hun blev deporteret og døde i Bergen-Belsen, tre måneder før hun ville være fyldt 16, og blot en måned før koncentrationslejren blev befriet af britiske tropper. Den stemme, der møder læseren i dagbogen, er en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med egne problemer, længsler, drømme og håb. Det er, som om hun vidste, at hendes ord skulle genlyde langt efter hendes egen fysiske udslettelse.
I koncertfortællingens udvalgte tekstafsnit møder vi en både jublende og fortvivlet Anne. Tilsvarende har de udvalgte musikstykker både jubelen og fortvivlelsen i sig. Otto Frank, Annes far, den eneste overlevende, læste som den første hendes dagbog, da han var tilbage i Amsterdam. Nis Bank-Mikkelsen læser dagbogen, som var han den første.
Klezmermusikken var jødernes musik og trøst i Østeuropa før 2. verdenskrig og er som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Koncertfortællingens to musikere tager udgangspunkt i den gamle opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler og græder.
I J.S. Bachs kirkemusikalske værker til brug ved den protestantiske gudstjeneste er koralen helt central. En række af disse koraler spilles i løbet af koncertfortællingen.
Koncertfortælling med Nis Bank-Mikkelsen. (Pressefoto BELLEVUE TEATRET)
