Hvem skulle have troet, at nogle af Danmarks vigtigste topledere baserer deres lederskab på Karen Blixen, John Steinbeck og Henrik Pontoppidan? 21. februar kan du møde journalist Mikkel Fønsskov, der har skrevet den inspirerende bog Hvem er bange for Moby Dick?, hvor ni af landets absolutte topledere og en forfatter fortæller om, hvordan det styrker deres empati, gør dem bedre til at kommunikere og motivere, og hvordan skønlitteratur lærer dem at træde i karakter. Læs mere længere nede.

Obs. Der er stadig billetter tilbage til foredraget ‘Kærlighedens veje og vildveje’ på Valentinsdag 14. februar kl. 19, hvor Judith Rothenborg, kendt fra tv-programmet ‘Mormor på mandejagt’ og aktuel med bogen Lykken venter lige om hjørnet, besøger Vangede Bibliotek.

Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne.

MVH Gentofte Bibliotekerne

 Tilmeld dig foredrag med Judith Rothenborg her           

Kom med til Kulturmøde

    Facebook event_Kulturmode_2023.png    

Mandag den 20. februar kl. 17.00-19.00     Kulturhuset i Byens Hus 

Har du en god kulturidé, du gerne vil prøve af til et af Gentoftes kulturevents? Vil du møde potentielle samarbejdspartnere? Eller vil du høre om mulighederne for sparring og økonomisk støtte til kulturprojekter i Gentofte? Alle er velkomne til Gentofte Kommunes Kulturmøde: Kunstnere, frivillige, foreninger, butikker, borgergrupper, kulturaktører, idémagere, kirker, kulturhuse, samlingssteder, organisationer osv. – alle, der har mod på at netværke og få og dele viden, idéer og inspiration om vores kulturliv.

 Tilmeld dig her           

Foredrag: Mikkel Fønsskov: Hvem er bange for Moby Dick? – Om topchefer, der leder med skønlitteratur

    mikkel-foensskov-moby-dick.png    

Tirsdag den 21. februar kl. 17.00-18.30Gentofte Hovedbibliotek

Hvem skulle have troet, at nogle af Danmarks vigtigste topledere baserer deres lederskab på Karen Blixen, John Steinbeck og Henrik Pontoppidan? Mød journalist Mikkel Fønsskov, der sammen med Anders Magelund har interviewet ni af landets absolutte topledere og en forfatter.

Resultatet er den inspirerende bog Hvem er bange for Moby Dick?, der ikke alene stimulerer læselysten, men også blotlægger, hvorfor læsning af skønlitteratur er det mentale brændstof, som driver disse ledere. I bogen hører vi fra lederne selv, hvorfor de til hver en tid hellere læser en god roman end en ledelsesbog – hvordan det styrker deres empati, gør dem bedre til at kommunikere og motivere, og hvordan skønlitteratur lærer dem at træde i karakter. Fønsskov er tidligere vært på DR og arbejder i dag som redaktør på Gyldendal.

Entré: 25 kr.

    Køb billet her           

Et arbejdsliv i sportens tegn

    et-arbejdsliv-i-sportens-tegn.png    

Tirsdag den 21. februar kl. 17.00-18.30     Dyssegård Bibliotek

Den kendte sportsjournalist Erik Berth har gennem en menneskealder dækket de største internationale sportsbegivenheder. Han har blandt andet dækket ti olympiske lege, syv verdensmesterskaber i fodbold samt to europamesterskaber og har igennem en årrække kommenteret Europa- og Verdensmesterskaberne i gymnastisk for DR. Kom og hør et spændende foredrag om at tilbringe store dele af sit professionelle liv i verdens afkroge uanset den internationale politiske dagsorden.      

Gratis.

 Tilmeld dig her           

Putins krig

    putins-krig.png    

Tirsdag den 21. februar kl. 17.30-19.00     Jægersborg Bibliotek

Ruslandsforsker og militærhistoriker Niels Bo Poulsen gør rede for det aktuelle stadie i Ruslands krig i Ukraine. Han taler også om baggrunden for invasionen, og giver sit bud på Ruslands fremtid, når krigen en dag får en ende. Undervejs skal vi høre om forskellige årsager til krigen, Putins rolle i den, forklaringen på, at den er trukket så langt ud og ikke endt med en hurtig russisk sejr samt de mulige scenarier for, hvad der kan få krigen til at slutte.

Foredraget er baseret på Niels Bo Poulsens mangeårige forskning i Ruslands fortid og nutid og på hans bøger Putins krig, Kreml i krig, Rusland som militær stormagt samt Skæbnekamp – den tysk sovjetiske krig 1941-45.    

Gratis.

 Tilmeld dig her           

Bogreception med paneldebat: En Generation af Skabere

    julie-pi.png    

Tirsdag den 21. februar kl. 16.00-18.00    

Gentoftegade Bibliotek

I anledning af udgivelsen af bogen En Generation af Skabere af Julie Pi, inviterer Bloom Institute til bogreception og paneldebat på Gentoftegade Bibliotek. En Generation af Skabere handler om, hvordan vi skaber de bedste rammer for vores børn, og hvordan vi understøtter deres innovationsevne og handlekraft. Rammen for eftermiddagen er oplæg og diskussion fra et panel bestående af dannelsesforkæmpere, som alle gerne vil gentænke det danske dannelsesbegreb og kæmpe for, at vi med kunst, kreativitet og årvågenhed giver plads til dannelsen af hele mennesker, som står stærkt i sig selv.

Panelet består af:Julie Pi: Forfatter og direktør i Bloom InstituteLouise Klinge: Børne- og skoleforsker, ph.d., medlem af BørnerådetFrank E. Andersen: Tidl. kommunaldirektør i Gentofte og SlagelseChristina Papsø Weber: Kunst- og kulturekspertTina Lykkegaard Marker: Skolechef Rødovre KommuneDebatten modereres af biblioteksleder Anders Busk, og det er muligt at købe bogen til arrangementet. 

Gratis.

 Tilmeld dig her           

Lars Henriksen og Chantal Al Arab: Bøssernes Danmarkshistorie

    lars-henriksen-chantal-al-arab.png    

Onsdag den 22. februar kl. 19.00-20.30     Gentofte Hovedbibliotek

Pionerer, provokatører og politiefterforskning. Karavaner, kærlighed og camp. Ligestilling, lovgivning og loyalitet. Fejring, frihed og fisseletter. Danseforbud, drags og døden som dagligdag…

Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020 er et gribende, gennemresearchet og glimrende fortalt stykke danmarkshistorie. Oplev forfatterne tale om arbejdet med deres anmelderroste bog. Lars Henriksen er historiker og mangeårig LGBTI+aktivist, der siden 2013 har været for- og talsperson for Copenhagen Pride. Chantal Al Arab er under kappen, og under navnet Anders Larsen, cand.mag. i historie og engelsk. Begge er de markante stemmer i den offentlige debat.  

Entré: 25 kr.

 Køb billet her           

Poetisk yoga: Yoga kombineret med digtoplæsning

    poetisk-yoga_0.png    

Torsdag den 23. februar kl. 12.00-13.00Gentofte Hovedbibliotek

I samarbejde med Kira Løve fra My Yoga inviterer biblioteket til en mindful time med yoga og poesi. Vi tænder lys, serverer te og omdanner Øregårdssalen til en stemningsfuld yogasal. Mens Kira guider ind i yogastillinger, læser litteraturformidler Christine op fra et udvalg af smukke digte med årstidernes skiften, natur, fred og meditation som temaer. Yogaen foregår i et roligt tempo, hvor en del af øvelserne holdes i længere tid – ofte 1-3 minutter. Du vil primært opleve Yin yoga og enkelte elementer af Blid hatha yoga.

Yoga og poesi har mange ting til fælles: Rytme, flow, sanselighed, sensibilitet og skaberkraft er nogle af dem. Poetisk yoga giver opladning og øget velvære til kroppen og næring til sindet. Alle kan deltage. Medbring yogamåtte og tæppe.

Entré: 25 kr.

 Køb billet her           

Fiktion efter fyraften

    fiktion-efter-fyraften.png    

Torsdag den 23. februar kl. 17.30-19.30

Vangede Bibliotek

Kom og få inspiration til din læsning og en god bogsnak med andre. Du kommer til at stifte bekendtskab med både nyt og gammelt og forhåbentlig gå hjem med nye ideer og en bog eller to. Vi bruger hinandens erfaringer og viden om litteratur til gensidig inspiration og glæde, og du behøver ikke være specielt belæst for at være med. Vi byder på et glas rødvin, og der er mulighed for at supplere med øvrige drikkevarer og snacks i vores café i underetagen.

Gratis.

 Tilmeld dig her           

Film: Shakespeares elskende fra Verona

    film-shakespeares-elskende-fra-verona.png    

Lørdag den 25. februar kl. 11.00-13.30     Ordrup Bibliotek

Den italienske instruktør Franco Zefferelli instruerede i 1968 den prisbelønnede britisk-italienske dramafilm om Romeo og Julie baseret på William Shakespeares kendte teaterstykke. Denne filmatisering af Romeo og Julie regnes som en af de mest kendte og kritikerroste.

Gratis. 

 Tilmeld dig her           

Bogsalg i vinterferien på Hovedbiblioteket

    vinter-bogsalg.png    

Kom og gør et bog-kup på Gentofte Hovedbibliotek.

Gentofte Hovedbibliotek har bunker af gode, brugte bøger til salg i vinterferien. Frit valg 5 kr. for 1 bog. Der er både bøger for børn og for voksne, og der kommer nye bøger at vælge imellem hver dag. Bogsalget starter fredag den 10. februar kl. 16.00 og slutter torsdag den 16. februar kl. 20.00.

Bogsalget er selvbetjentDu samler dig en stak bøger, betaler med MobilePay og går ud ad døren med dine nye bøger under armen.

    Læs mere her        

Biblioteket anbefaler: Lotteriet og andre noveller af Shirley Jackson

    shirley-jackson.png    

Litteraturformidler Paul Calderara Eskekilde anbefaler Shirley Jacksons morsomme og til tider absurde og skræmmende noveller i samlingen Lotteriet og andre noveller, hvor det ‘morsomme’ ofte dækker over et kontroltab. 

Fremmedgørelse og identitetstab er tilbagevendende temaer hos Shirley Jackson, der ikke opnåede anerkendelse i sin samtid, men i disse år er populær som aldrig før. “Lotteriet” står som en af hendes mest berømte – men også rystende – noveller. Historien vakte, da den udkom i The New Yorker i 1948, ikke så lidt opsigt og vrede (og opsigelser af abonnementer), da mange ganske enkelt fandt historien modbydelig, mens andre så den som et direkte angreb på livet i “small town America” med dets skikke og traditioner. Siden er novellen blevet et stykke amerikansk litteraturhistorie, der i dag betragtes som en af det 20. århundredes bedste noveller. 

 Læs hele Pauls anbefaling her           

Det sker også på bibliotekerne:

Bøger og Barsel på Vangede BibliotekMandag den 20. februar kl. 10.30-12.00 (Hver anden mandag)

For dig, der er på barsel og har lyst til at mødes i et fællesskab, hvor vi læser tekster sammen. Du er velkommen, selvom det er år siden, du sidst har læst en bog; ikke har sovet igennem de sidste tre måneder eller har lidt gylp på trøjen. Kom, som du er, og tag din baby med til en hyggelig formiddag.

 Tilmeld dig her      

Magic the GatheringTorsdage kl. 17.00-20.00 på Gentofte Hovedbibliotek

Forfattere om fredagenFredage kl. 14.00-16.00 på Vangede Bibliotek

SøndagsfilmSøndag kl. 12.00-14.00 på Gentofte Hovedbibliotek

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev