Nu har du chancen for at gøre to fantastiske køb, for vi har nemlig sat prisen ned på to af vores bedste baroloer! Tilbuddene gælder til og med 28. februar 2022.

Barolo er som bekendt vinenes konge og kongernes vin – større kan det vist ikke blive! Der er ikke mange vine i verden, der kan stå mål med kvalitets barolo og netop disse to baroloer vi anbefaler dig her, er helt på toppen nu efter henholdsvis syv og otte års modning.

Barolo Riserva 2015 San Rocco

Her får du oplevelsen af en kødfuld og ekstremt fokuseret Barolo. Vinen byder på en flot struktur og dybde, der munder ud i en lækker, dyb kompleksitet. Lagret 62 måneder – heraf 18 måneder på træfade.

Det er uhyre sjældent, at en Barolo Riserva i denne superkvalitet, udbydes til så attraktiv en pris!

Barolo di Barolo 2014 Virna

Til denne fantastiske Barolo høstes der kun druer fra kommunen Barolo – deraf navnet. Duften er røget og krydret, og smagen følger op med mørk frugt, sort kirsebær og blomme. En snert af sødme afbalanceres perfekt af den mineralske og tørre eftersmag.

Fyldig og kompleks vin der skal drikkes ved 17-18 grader af store rødvinsglas. Barolo på topniveau!

91 point fra Robert Parker Wine Advocate, James Suckling og Wine Enthusiast!

Kort om Barolo: Barolo er en rødvin der laves i Piemonte i Norditalien og den er altid lavet på ren Nebbiolo. Den regnes af mange for Italiens største vin, og der er meget få vine, der kan måle sig med kompleksiteten i en god Barolo. Udover kompleksitet er vinene også nuancerige og fyldige, med en markant tilstedeværelse af syre og tanniner. Det er også derfor at en Barolo skal have lov til at modne – helst i minimum fem år fra høståret.

I henhold til DOCG-bestemmelserne skal vinene lagres i mindst 38 måneder, hvoraf 18 skal være på fad. Riserva-betegnelsen kræver 62 måneders lagring – heraf 18 måneder på træfade.

Hvis du vil vide endnu mere om Barolo og Piemonte generelt, så kan vi kun anbefale dig at lytte med på vores podcast. I afsnit 11 fortæller Alexander om det legendariske vindistrikt!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev