Kursus – Introduktion og smagning – Søndag den 22. januar kl. 10.00

Dette er det perfekte sted at starte for dig, som vil tage det første skridt for virkelig at lære te at kende. Lær mere om teplanten, produktionen af te, måder at producere te på i forskellige lande samt hvordan der skelnes mellem forskellige te-typer. Sammen smager vi os igennem udvalgte teer og forsøger at sætte ord på det, som vi erfarer. Tekurset er velegnet til alle, der er nysgerrige på teens mangfoldige verden.

Foredrag – Teens fascinerende historie – Søndag den 5. februar kl. 10.00

Den amerikanske revolution, Britisk kolonialisme, Dutch East India Company og FN’s verdensmål. Alt det kommer vi omkring, når Knut Marius fortæller om teens historie. En historie som stammer helt tilbage fra, da teen blev opdaget i junglerne i Kina 4000 år tilbage og frem til i dag. Teens historie involverer krig, handel, revolution, økonomisk vækst, teknologisk udvikling og inspirerende kunst. Te har givet verden så meget i tillæg til at være verdens mest populære drik efter vand. Til denne te-oplevelse nydes varm te til historiefortællingen.

Tesmagning – En jordomrejse gennem te – Søndag den 19. februar kl. 10.00

På Chayas jordomrejse behøver du ikke at forlade stolen, når du får hele verdens smage og dufte serveret lige foran dig. Du vil opleve hele spekteret af te, og hvordan det nydes i de forskellige kulturer – alt fra japansk matcha til indisk chai. Alle teer i denne ’tasting menu’ følges af en velsmagende godbid.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev