Velkommen til Kardemomme By

Premieren på Folk og Røvere i Kardemomme Bys 40-årsjubilæum i lørdags blev en herlig kardemommefest med masser af sang og hurra.

Fejringen varer helt frem til nytår, og I kan godt glæde jer — der er gang i hele Kardemomme By før og efter forestillingen med kamelridning, hattekonkurrence, tegnekonkurrence og røg i bageriet. Læs om det hele her. Hip-hip-hurra!

Køb billet →

Tag kamelen til Kardemomme By

I Cirkus Jesper på græsset over for teatret er dyrene på græs alle fredage, lørdage og søndage. I år er der hele to kameler og to æsler, og du kan komme ud at ride på en af kamelerne alle lørdage og søndage mellem kl. 10-11.

Det er en god ide at booke plads på forhånd. Turen koster 50 kr.

Book en kameltur →

Vind med en hat

I Kardemomme By er det velset og hyggeligt at gå med hat. Find din bedste, flotteste eller skørreste hat frem fra hattehylden. Vi kårer dagens hat, som bliver præmieret med billetter til næste års Folk og Røvere.

Har du glemt din hat? Fortvivl ikke, lej en unik hat hos vores modist for 5 kr. Find hattene i baren i foyeren.

Tegn og vind i Kardemommebageriet

Kom i god tid og hyg dig i bageriet, hvor du i fred og ro kan sidde og tegne. Vi præmierer de flotteste Kardemomme-tegninger. Måske bliver du den heldige vinder af billetter til næste års Folk og Røvere i Kardemomme By.

Køb billet til Kardemomme By →

Bellevue Teatret Strandvejen 451, 2930 Klampenborg www.bellevueteatret.dk

Billetkontor: Ticketmaster · 38 48 16 30 · Mailkontakt Administration: 39 63 49 00 · adm@bellevueteatret.dk

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev