I uge 9 kan du se masser af film på bibliotekerne, ligesom dæmonisering af kvinder også er et gennemgående tema. Personificeret i heksen, i den prostituerede og i ‘pigedyret’. Se mere længere nede.

Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne.

MVH Gentofte Bibliotekerne

Live-stream med Anne Berest om bogen Postkortet

 Anne-berest-NB.png 

Onsdag den 22. februar kl. 20

Gentofte Bibliotekernes Facebookside 

Hør den franske forfatter Anne Berest fortælle om sin nyeste roman Postkortet i en live-streamet forfattersamtale direkte fra Paris.Postkortet er Anne Berests egen slægtsfortælling, og den medrivende historie tager sin begyndelse en januar-morgen i 2003, hvor der dukker et mystisk postkort op hjemme hos forfatteren.

Postkortet er anonymt, og det eneste, der er skriblet ned på kortet, er navnene på Annes mormors forældre og hendes bror og søster, som alle døde i Auschwitz i 1942. ⁠16 år senere beslutter Anne sig for at finde ud af, hvem der i sin tid sendte hende det foruroligende postkort…

Samtalen bliver live-streamet direkte på Facebook. Tilmeld dig begivenheden og få en påmindelse, når live-streamingen starter.

 Tilmeld dig begivenheden her     

Film og intro: James Dean som den unge rebel

    film-james-dean-som-den-unge-rebel.png    

Tirsdag den 28. februar kl. 19.00-21.30     Ordrup Bibliotek

Se filmen med James Dean, hvor han skriger ud til verden, at hans forældre flår ham i stykker. Filmen var startskuddet på ikke bare en helt ny type film, men også en ny måde at være ung på. Om den svære overgang mellem ung og voksen. Teenageren bliver opfundet i midt-50’erne som en gruppe, der befinder sig et sted, sproget ikke tidligere havde ord for.

Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne og forfatter og kulturformidler Dennis Jacob Rosenfeld introducerer den klassiske film og dykker ned i menneskets kamp mod at blive voksen, og om hvor langt vi vil gå for at holde fast i den ungdom, der løber mellem fingrene på os som sand i et timeglas. James Dean var kun 24 år, da han døde, og står derfor som evigt ung i vores bevidsthed.

Gratis.  

 Tilmeld dig her           

Cecilie Lind: Pigedyr  

    cecilie-lind.png    

Onsdag den 1. marts kl. 16.50-18.30     Gentoftegade Bibliotek

Oplev forfatter Cecilie Lind fortælle om sin bog Pigedyr. Romanen handler om at være stærk og svag. Smuk og grim. God og ond. Den handler om pigen og hendes magt og afmagt. Den handler om at se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.

Den danske forfatter Cecilie Lind er født i 1991 og vokset op i Haderslev og Ringkøbing. Hun debuterede med poesi i Hvedekorn i 2008, og debuterede med digtsamlingen Ulven åd min eyeliner i 2010. Hun har siden udgivet både digte, kortprosa og romaner. I 2019 udkom langdigtet Mit barn, som blev nomineret til Kritikerprisen og Politikens Litteraturpris. Hendes seneste bog er romanen Pigedyr. I 2020 modtog Cecilie Lind Modersmålsprisen for sit forfatterskab.    

Gratis. 

    Tilmeld dig her           

Film og intro: Jagten på en seriemorder

    film-jagten-paa-en-seriemorder.png    

Onsdag den 1. marts kl. 17.00-19.30     Gentofte Hovedbibliotek

Ali Abbasis Cannes- og Reumertbelønnede film handler om jagten på en virkelig seriemorder, der dræbte 16 sexarbejdere for at ‘rydde op i utugt’ i den hellige by Mashhad. Filmen er thriller-intens og barsk, men den handler især om en kulturel form for horror: Hvordan foragt for kvinder kan antage mange former og sive ud i alle hjørner af samfundet.

Aftenens oplægsholder, Rasmus Brendstrup, har kaldt den “den film, Iran har manglet siden revolutionen i 1979 – og det bedst tænkelige billede på, hvorfor kvinderne gik forrest i de seneste protester.” Brendstrup, der er programredaktør i Cinemateket, har skrevet speciale og talrige artikler om iransk film. Han sætter denne aften filmen i kulturhistorisk kontekst med interessante og overraskende filmklip.

Entré: 25 kr.

 Tilmeld dig her           

Heksens visdom   

    heksens-visdom.png    

Torsdag den 2. marts kl. 19.00-21.00     Vangede Bibliotek

Shëkufe Heibergs udstilling ‘Heksens visdom’ på Vangede Bibliotek åbner med en talk, hvor kunstneren selv vil fortælle om tankerne bag udstillingen og debattere heksens rolle i dag. Kvinders viden, visdom og videnskab er blevet udslettet og stigmatiseret gennem historien. Heksen har været en af de figurer, der er blevet brugt til denne stigmatisering. ‘Heksens visdom’ er en udstilling, der inddrager naturen og heksens kraft.

Shëkufe Heiberg, kunstner, forfatter og forlægger, vil med sin udstilling give heksen en plads i nutiden og åbne op for hendes visdom. “Mere end nogensinde før har vi brug for den visdom, som er lydhør, læser naturen og lærer af planter og dyrs komplekse intelligens”.    

   Gratis. 

 Tilmeld dig her           

Lørdags.dok: Shadow World – bag om den internationale våbenhandel

    loerdags-dok-shadow-world.png    

Lørdag den 4. marts kl. 10.30-12.00     Gentoftegade Bibliotek

Gennem interviews med whistleblowers, efterforskere, anklagere samt insidere fra både militæret og militærindustrien, viser Shadow World hvordan våbenhandlen, med vores politiske ledere som villige mellemmænd, er drivkraften bag krig. Resultatet er en verden, hvor det politiske demokrati korrumperes i jagten på en fed kommission, og hvor synet af en klar, blå himmel for nogle ikke længere er fredfyldt: Det er optimale omstændigheder for tilbagevendende bombende droner. Shadow World giver publikum en mulighed for at gennemskue de skjulte dagsordener bag enhver krig, i håbet om en sikrere fremtid. Filmen afslører virkeligheden bag den globale våbenhandel – en branche, som tæller sin profit i milliarder og sine tab i menneskeliv.    

Gratis. Ingen tilmelding.

Film: Jesper Christensen som kong Haakon

    film-kong-haakon.png    

Lørdag den 4. marts kl. 12.00-14.30     Dyssegård Bibliotek

I dag viser vi en fim med Jesper Christensen i rollen som den norske kong Haakon, der må træffe et vigtigt valg, da Anden Verdenskrig står for døren. Filmen følger kongen i de fatale dage fra den 8. – 11. april 1940, hvor Norge angribes af Tyskland. Et Norge, der ligesom Danmark, var totalt uforberedt og naivt i forhold til den trussel, som Nazityskland udgjorde. Filmen følger den ældre konges udvikling fra at være marionet og kransekagefigur med personlig manglende handlekraft til at blive en skikkelse, landet samles om, da regeringen med en vattet statsminister i spidsen, træder tilbage.    

Gratis.

 Tilmeld dig her        

Biblioteket anbefaler: Demeters latter af Sofie Isager Ahl

    demeters-latter.jpg    

Litteraturformidler Emil Busch Madsen anbefaler Sofie Isager Ahls anden bog Demeters latter; en poetisk og nysgerrig bog, som opererer i spændingsfeltet mellem skønlitteratur, videnskab og mytologi.   

Bogen begynder med myten om den græske gudinde Demeter. Den kredser om landbrugets og mytologiens særlige rolle i den vestlige civilisation, og i sin form er bogen eksperimenterende, tematikkerne er vigtige, mens den er poetisk og undersøgende i sit sprog.

Demeters latter er en bog for dem, der interesserer sig for alt mellem klima og myter.  Ikke mindst er det en bog du bør læse, hvis du har den mindste interesse for landbrug, mytologi eller eksperimenterende litteratur. 

 Læs hele Emils anbefaling her           

Det sker også på bibliotekerne:

Far på barsel

Tirsdag den 28. februar kl. 10.00-12.00 på Ordrup Bibliotek

Forfattere om fredagenFredage kl. 14.00-16.00 på Vangede Bibliotek

         

Tilmeld dig vores nyhedsbrev