De tre mest populære grøntsager

Mange elsker grøntsager. Friske salater med tomater, gulerødder, asparges og meget andet – det er altså lækkert at nyde her om sommeren. Og gerne koblet sammen med noget grillet, som giver denne røgede og stegte smag: Det er altså ikke helt tosset.

Men hvordan får man egentlig valgt de rigtige grøntsager? Det kommer naturligvis an på, hvilken ret du skal lave, samt hvilke personer du skal lave mad til. Men som en hjælp vil vi her kigge på tre af de mest populære grøntsager. Så kan det være, at du kan finde noget inspiration i disse til at lave den helt perfekte middag for dig og dine gæster. En ting er i hvert fald sikkert: Man kan sjældent få nok inspiration, og her får du serveret tre af de mest populære grøntsager i Danmark.

Det er ingen hemmelighed, at det er vigtigt at vælge de rigtige råvarer, hvis du ønsker at sammensætte et fantastisk måltid. Kun med disse kan du få den helt rigtige friske smag frem, som får dit måltid til at være et, som dine gæster vil huske dig for og blive imponeret over.

Løg – en base i mange retter
Et råt løg er sjældent særlig interessant. Selvom rå løg kan indgå i mange retter, f.eks. ovenpå en ristet hotdog, er det ikke her, denne grøntsag typisk brillerer. Løg er oplagt at bruge som substans i mange retter, og du vil derfor ofte komme ud for, at mange gryderetter anbefaler, at du skal starte med at stege nogle løg og lade disse indgå i retten.

Stegte løg giver en god sødme og dybde til dine retter, som ikke mange andre grøntsager kan give dig på sammen måde. Altså er løg en meget alsidig grøntsag, og eftersom de kan holde sig længe, er det en oplagt grøntsag at have på lager, så man altid har det til rådighed. Ovenpå en hakkebøf kan det også være fantastisk at få serveret bløde løg til; det er jo en gammel, dansk ret, som vi sikkert alle har fået serveret i vores barndom.

Den perfekte sommergrøntsag. Pressefoto.

Gulerødder – rå, kogte, stegte
En anden meget alsidig grøntsag er gulerødder. Disse kan bruges som snack rå, men de kan også sagtens indgå i dine retter: Både kogte, stegte og rå. Og de er tillige sunde og smager fantastisk. Også i gryderetter kommer gulerødder ofte til deres ret, men de kan også steges og bages for sig og derved serveres til f.eks. et stykke stegt kød.

Asparges – den perfekt sommergrøntsag
Den sidste grøntsag, vi vil fremhæve, er asparges. Dette er efter manges mening den perfekte sommergrøntsag, og den kan både serveres kogt, bagt, stegt eller grillet over kul. Mums! Tillige passer den til utrolig mange ting: Den kan indgå i en vegetarisk servering, men det er også et oplagt tilbehør til en grillet, rød bøf – uanset om det er oksekød, svinekød eller lammekød.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier