Bibliotekerne inviterer indenfor til masser af fællesskaber omkring litteratur og film, hvad enten du arbejder, er på barsel, er til franske film eller dokumentarer. Og så er København på programmet, når arkitekturredaktør på Politiken Karsten Ifversen besøger Jægersborg Bibliotek 24. januar. Læs mere længere nede.
Obs. Der er stadig billetter tilbage til foredraget om Thorkild Bjørnvig og tiden efter dramaet med Karen Blixen i morgen 16. januar kl. 17 på Hovedbiblioteket. En fortælling i ord, billeder og musik af Thorkild Bjørnvigs søn Thore Bjørnvig.
Vi glæder os til at se jer på bibliotekerne.
MVH Gentofte Bibliotekerne
København – den generøse og den grumme arkitektur
Tirsdag den 24. januar kl. 17.30-19.00
Jægersborg Bibliotek
Verdens bedste metro, verdens bedste byplan og verdens højeste livskvalitet. Sådan lyder nogle af de mange priser, der er regnet ned over København de seneste årtier. Men er Danmarks hovedstad virkelig så god en by? Byen har de seneste årtier udviklet sig fra en fattig, nedslidt og forladt industriby til en attraktiv, rig og tæt bebygget bolig- og finansby. Karsten Ifversen beskriver i sit foredrag udviklingen gennem en række konkrete eksempler – både de tabte muligheder og de generøse projekter.
Gratis. Obs: Få billetter tilbage.