Oppenheimer i 70mm blev den største succes for Gentofte Kino nogensinde, og den Oscarnominerede film i det episke filmformat har for alvor demonstreret for et større biografpublikum, hvad 70mm-formatet kan! Hvis du overvejer at se Dune i biografen, så kan det være en god idè at vente, til de viser den i det overlegne format. Filmen er allerede nr. 1 på toplisten i danske biografer i øjeblikket.

Torsdag den 7. marts modtager de en helt særlig 70mm-kopi af Dune: Del 2 i Gentofte Kino, så du kan opleve den på ægte filmruller med overlegen lyd- og billedekvalitet hos dem.

Frank Herberts episke rumfortælling Dune er blevet forsøgt adapteret til både skærm og lærred flere gange. Den mest kendte filmatisering er David Lynchs Dune fra 1985 med Kyle MacLachlan og Sting i bærende roller. Den surrealstiske filmskaber Alejandro Jodorowsky skabte en drejebog og store planer for en tidlig filmatisering, der aldrig blev til film, men senere skulle lægge grundlaget for elementer i de fleste sci-fi-film du kender i dag, som eksempelvis Star Wars. Da Denis Villeneuves første del af Dune fik premiere i 2021, var nok de fleste enige om, at Dune-universet havde fundet sin ultimative filmskaber. Mere storslået og audiovisuelt overvældende kan det næppe gøres, og Dune: Del 2 er også blevet til en mageløs biografoplevelse.

Som en ud af kun tre biografer i Danmark har Gentofte Kino mulighed for at vise film i det majestætiske 70mm-format. Det er verdens største filmformat, og det kræver en helt særlig maskine samt kyndige operatører, der kan håndtere formatet. En gang var det en særlig uddannelse, og de operatører, vi benytter til 70mm-visning i Gentofte Kino, har en helt særlig kærlighed til deres fag. Vi har i Gentofte Kino hvert år vores egen 70mm-festival, hvor publikum kommer langvejs fra for at opleve nye og gamle klassikere i deres ultimative form. Nu er turen kommet til Dune: Del 2, og vi varmer vores Phillips DP-70 (der har kælenavnet Lara) op til de kæmpemæssige billeder. Gentofte Kino kan smykke sig med landets bedste 70mm-installation og bedste faglig ekspertise, der giver den bedst mulige 70mm-oplevelse!

Følg fortællingen om Paul Atreides på ørkenplaneten Arrakis i gribende billeder og med enestående soundtrack komponeret af selveste Hans Zimmer til verdens største filmformat!
Visninger af Dune: Del 2 i 70mm:

Køb billetter her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev