Efterår rimer på kulde og blæst, så kom ind i varmen i Gentofte Kino. Vi er klar med en masse spændende film og arrangementer i særklasse.

I denne uge har vi 2 premierefilm på programmet.

Først det prisbelønnede spanske familie drama Ferskenlunden i Catalonien, som vandt Guldbjørnen til Berlin´s Film Festival i år. Filmen er også Spaniens officielle bud til dette års Oscar prisuddeling.

Dernæst fordyber vi os i det franske drama Anklagen, som har Charlotte Gainsbourg i hovedrollen.

————————————————–

På søndag starter vi Operakino sæsonen op igen med den enestående Wagner klassiker Lohengrin fra Bayreuth Festival.

Og på onsdag d. 16. november kl. 20.00 byder vi, i samarbejde med American Wine, velkommen til forpremiere på The Menu, hvor der inklusiv i billetprisen er 2 glas vin. Så er der serveret.

————————————————–

Film skal jo ses i biografen, og derfor bugner vores program med fantastiske filmoplevelser.

Vi byder på…

Det store publikums-hit Fædre & Mødre, instrueret af Paprika Steen.

Han var inspireret af kærlighed, da han skabte et mesterværk. Gå ikke glip af filmen Eiffel.

I weekenden lover film-vejrudsigten snevejr, så derfor holder vi premiere på Julemandens datter 3 – den magiske tidsmaskine. Husk hue og handsker… 🙂

* HUSK I MORGEN – SIDSTE CHANCE kl. 16:45 * Tag til Paris med Mrs. Harris i den bedårende Mrs. Harris Goes To Paris.

* HUSK PÅ ONSDAG – SIDSTE CHANCE kl. 19:30 * Thriller hittet Hvor Flodkrebsene Synger.

Vi kan ikke vente til at tage imod jer!

Følg os gerne på Facebook for at få de seneste nyheder og opdateringer om film, særarrangementer og events

Facebook

Særarrangement

Forpremiere: The Menu – inkl. 2 glas vin

American Wine og Gentofte Kino inviterer til en ganske særlig filmoplevelse.

Onsdag d. 16. november kl. 20.00.

Vi afholder en forpremiere på filmen The Menu.

Billetprisen er kun 145,- kr. inkl. 2 glas vin.

Filmen The Menu handler om et ungt par, som rejser til en ø for at spise på en eksklusiv restaurant, hvor kokken har tilberedt en overdådig menu, der byder på nogle chokerende overraskelser.

På rollelisten finder man Anya Taylor-Joy (The Northman, Last Nich in Soho) og Nicholas Hoult (Mad Max: Fury Road, Warm Bodies), der spiller overfor Harry Potter-skuespilleren Ralph Fiennes i kokkeklæder.

Onsdag den 16. november kl. 20.00 Billetpris: 145 kr.

Køb billetter her

Good Night Oppy – mød astrofysiker Michael Linden-Vørnle

Denne enestående film introduseres af astrofysiker ved Tycho Brahe planetarium, Michael Linden-Vørnle.

Den 24. januar 2004 så et hold af videnskabsmænd og ingeniører ved NASAs Jet Propulsion Laboratory spændt på, mens Mars Exploration Rover Opportunity landede for en planlagt 90-dages mission. Kendt af gruppen som “Oppy”, repræsenterede robotten mange års opfindsomhed, teamwork og nysgerrighed. Da halvfems dage kom og gik, skete der en mærkelig ting på overfladen af ​​en planet millioner af kilometer væk: Oppy overgik enhver forventning og leverede så meget mere. Med special effects af Industrial Light & Magic og Angela Bassetts stemme kortlægger Good Night Oppys uforglemmelige rejse og et ubeskriveligt bånd, der blev dannet, da roveren søgte efter liv på Mars…

Fredag den 18. november kl. 20.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter her

Derudover viser vi…

Premierefilm: Fædre & Mødre

Dette er Paprikas fjerde film som instruktør, og som det også var gældende med hendes forrige film, DEN TID PÅ ÅRET, har hun igen samlet et stort hold af Danmarks bedste skuespillere som både tæller Line Kruse, Katrine & Martin Greis-Rosenthal samt Nikolaj Lie Kaas, Rasmus Bjerg, Amanda Collin, Jacob Lohmann, Carsten Bjørnlund, Lise Baastrup og Ida Skelbæk-Knudsen.

FÆDRE & MØDRE er en komedie om ægteparret Piv og Ulrik, som skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse. Det er ikke småting Piv og Ulrik skal gøre for at blive anerkendt i forældregruppen. Ikke mindst at blive optaget i vinterbadeklubben.

Men hvad er man ikke villig til at gøre for sit barn?

Billetter købes hér

Eiffel

Frankrig, 1889. Efter at have afsluttet sit arbejde med opførelsen af Frihedsgudinden, er Gustave Eiffel på toppen af sin karriere. Nu vil den franske regering have ham til at designe noget spektakulært til verdensudstillingen i Paris, men Eiffel er ikke begejstret for regeringens idéer.

Alt ændrer sig dog, da han møder Adrienne – en smuk og mystisk kvinde fra hans fortid. Gamle følelser blusser op på ny ogderesforbudte lidenskab og kærlighed inspirerer Gustave til at ændre Paris for altid! Hans mål er et projekt, der vil trodse tyngdekraften og række mod stjernerne. Et projekt for Frankrig og for kærligheden.

Du vil aldrig se på Eiffeltårnet på samme måde igen!

Se alle spilletider og køb billetter

Premierefilm: Ferskenlunden i Catalonien

Ferskenlunden i Catalonien’ er ikke kun en varm fortælling fra et udfordret landsted, men også et på én gang personligt og ømt portræt af en tæt knyttet familie. Familien Solé fra den landlige flække Alcarràs i Catalonien lever af at dyrke ferskner. Hver sommer samles familien omkring årets ferskenplukning, men denne sommer kan blive den sidste.

Landejeren har nye planer for området, og ferskentræerne skal vige pladsen for solcellepaneler. Det skaber splid i den ellers stærkt sammensvejsede familie. Og fremtidsudsigterne er dystre, for familiens skøde er aldrig underskrevet, men er gået i arv mundtligt – helt tilbage fra borgerkrigens tid.

Se alle spilletider og køb billetter

Premierefilm: Anklagen

Jean og hans fraskilte hustru Claire (Charlotte Gainsbourg) er et rigtigt ’power couple’: Han er en velanskreven skærmtrold, der står for at blive hædret med en Légion d’Honneur, mens hun er en kendt debattør – med udtalt feministisk afsæt.

Da deres fælles søn Alexandre, der studerer ved Stanford i USA, pludselig anklages for at have voldtaget en ung jødisk kvinde under et ferieophold i Paris, lander familien i højeste alarmberedskab. Sagen kompliceres yderligere af, at offeret, Mila , er datter af Claires nye kæreste, Adam og dennes ortodoks-jødiske ekskone.

Se alle spilletider og køb billetter

Premierefilm: Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine

Lucia er teenager, flirter med Valdemar fra klassen, skændes med sine forældre, og er en af de store på julemandsskolen. Alt er godt, indtil en konfus rektor aflyser julen på grund af et traume fra fortiden. I et eventyrligt cirkus, rejser Lucia sammen med drengen Elias tilbage i tiden, for at finde ud af hvad der sket med rektor og stoppe det, så han ikke aflyser julen.

Se alle spilletider og køb billetter

* Gå ikke glip af *

Særarrangement

Operakino: Lohengrin fra Bayreuth

Det er med stor glæde, at Operakino er tilbage med en ny sæson! Vi starter med Wagners Lohengrin, denne gang fra La Scala i en fremragende udgave oprindelig skabt til Bayreuth-festivalen 2018 dirigeret af tidens store Wagner dirigent Christian Thielemann og med kunstnere i verdensklasse: Piotr Beczala som Lohengrin, Anja Harteros som Elsa, Waltraud Meier som Otrud og Tomasz Konieczny som Telramund.

Om denne roste nye produktion af den amerikanske instruktør Yuval Sharon, skrev Opernwelt: “En af de mest interessante nyskabelser i det musikalske landskab”. New York Times roste: “Den fremragende Piotr Beczala” som Lohengrin, Anja Harteros imponerende Bayreuth-debut som Elsa, og Ortrud spillede med dominerende tilstedeværelse af den uforlignelige Waltraud Meier.

Søndag den 13. november kl. 10.00 Billetpris: 185 kr.

Se alle spilletider og køb billetter

Kommende Operakino

Operakino: Carmen Søndag d. 11. december kl. 10.00

Operakino: Aida Søndag d. 8. januar kl. 10.00

Operakino: Rosenkavaleren Søndag d. 5. februar kl. 10.00

Operakino: Svanesøen Søndag d. 16. april kl. 10.00

Bemærk: Der kommer også en Operakino i marts, men denne er ikke helt på plads endnu, så yderligere information kommer på et senere tidspunkt.

Kommende søndagsklassikere

Ingen er fuldkommen (Some Like It Hot) Søndag d. 4. december kl. 16.30

Se alle spilletider og køb billetter

Kommende børnefilm i samarbejde med Gentoftegade Bibliotek

Klassiske børnefilm:

Far til fire i byen – julebal i nisseland Lørdag d. 10. december kl. 10.00

Køb billetter hér

Sidste chance

Mrs. Harris Goes To Paris

Da rengøringsassistenten Ada Harris forelsker sig inderligt i en udsøgt Dior kjole beslutter hun sig for at sætte alt ind på at købe den: Hun tager ekstraarbejde, sulter sig og ja, kaster sig over at spille for at opfylde sin drøm. Da hun endelig kan begive sig ud på sit eventyr til Paris, bliver det et vendepunkt, som ikke kun vil ændre hendes syn på sig selv og omgivelserne, men også Dior-husets fremtid vil have forandret sig.

Lesley Manville (The Crown) ses i rollen som Ada Harris. I øvrige roller medvirker bl.a. Jason Isaacs (The OA), Isabella Huppert (Stalker), Anna Chancellor (Come Away), Christian McKay (Warrior) Rose Williams (Sandition) og Alba Baptista (Warrior Nun),

“Mrs. Harris Goes To Paris” er baseret på den amerikanske forfatters Paul Gallicos kortroman med samme navn. På dansk udkom kortromanen første gang i 1960 med titlen Mrs. Harris ta’r til Paris.

Køb billetter

Hvor flodkrebsene synger

“Hvor flodkrebsene synger” fortæller historien om Kya, en forladt pige, som selv har fundet vej til voksenlivet i de farlige marskområder i North Carolina. Gennem mange år har rygterne om ”Marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove og isoleret den skarpsindige og stålfaste Kya fra samfundet.

Draget af to unge mænd fra byen begynder Kya at åbne sig for den nye og opsigtsvækkende verden. Men da en af mændene bliver fundet død, bliver Kya straks udråbt, af samfundet, som den hovedmistænkte. Baseret på bestselleren af samme navn.

Køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev