I efterårsferien har vi masser af god underholdning for enhver smag.
Der er både dansk familie(u)hygge med Forsvundet til Halloween , animation med Boss Baby – Det bli’r i familien og Familien Addams 2 .

Og så er vi meget stolte af endelig at kunne vise Marcel Carnés udødelige klassiker Paradisets børn fra 1945 – i en helt nyrestaureret version.
Det foregår søndag d. 24. oktober kl. 15.30.

Vi viser fortsat de meget populære film:
James Bond No Time To Die og Margrete den første .

Rigtig god efterårsferie!

Efterårsferie i Gentofte Kino

Paradisets børn

Marcel Carnés udødelige klassiker er endelig tilbage på det store lærred i en enestående nyrestaureret version.
Der er indlagt pause i filmen.

Klassikeren ’Paradisets børn’ (1945) – instrueret af Marcel Carné efter manuskript af Jacques Prévert – regnes af mange for verdens bedste film nogensinde og præsenteres her i nyrestaureret udgave. Titlen refererer, ifølge Prévert, til et teaters galleri befolket af de fattigste, men også særdeles medlevende publikummer fra underklassen. Filmens omdrejningspunkt er kurtisanen Garance og hendes fire tilbedere, mimikeren Baptiste Debureau, skuespilleren Frédérick Lemaître, tyven Pierre François Lacenaire og aristokraten Édouard de Montray.

Søndag den 24. oktober kl. 15.30

Billetpris: 110 kr.

Køb billetter

Forsvundet til Halloween

Dansk halloween-hygge i Gentofte Kino.

I Forsvundet til Halloween følger man søskendeparret Asger og Petra, der traditionen tro skal holde halloween sammen med deres nabo Esther. Men dette år er alting anderledes, end det plejer. Asger og Petra har for nyligt mistet deres far, og det er nu første halloween uden ham. Samtidig er Asger og Esther gledet fra hinanden og har mistet deres gamle venskab, og der er nu lagt op til en anspændt aften i familiens skød. Men da Petra pludselig forsvinder sporløst, må Asger og Esther stå sammen om at finde den forsvundne lillesøster. De tager ud i den skøre halloween-aften, og i deres søgen efter Petra støder de på drengen Svend, udklædte zombier, tricktyve og alverdens udfordringer, inden de ender foran det uhyggelige hus, hvor den onde heks bor. Mon det lykkes dem at finde Petra, inden forældrene opdager, at hun er væk?

Se spilletider og køb billetter

Boss Baby – Det bli’r i familien

Spædbarn i jakkesæt!

Der var engang to brødre … Dengang, da fantasifulde Tim opdagede, at hans lillebror Ted i virkeligheden styrede verden fra det hemmelige Babycorp. Men det er længe siden. Brødrene er blevet voksne og er gledet fra hinanden.
Ted er en succesfuld – og meget rig – direktør for en investeringsfond, mens Tim er hjemmegående far med to dejlige børn. Syv-årige Tabitha er imidlertid vidunderligt opvakt og allerede indskrevet på eliteskolen Acorn Centeret.
Nå ja, og så nærmest tilbeder hun sin succesrige onkel Ted. Tim på sin side er bange for, at hun går glip af sin barndom.

Netop da afslører lillesøster Tina, at hun har overtaget kontakten til Babycorp, og hun indrullerer – med en babys overtrumfende jernvilje –
både sin far Tim og sin onkel Ted til en hemmelig mission for at afsløre den snedige plan som Acorn Centers stifter, Dr. Armstrong, har lagt for at overtage verdensherredømmet.
Til brødrenes store overraskelse inkluderer den hemmelige mission, at de skal gå i barndom igen. Bogstavelig talt!
Instruktøren Tom McGrath genskaber det vilde, sjove og let surrealistiske univers fra den første ”Baby Boss”-film og demonstrerer, at der er visse ting, der faktisk er arvelige, i ”Baby Boss – Det bli’r i familien”.

Se spilletider og køb billetter

Familien Addams 2

På ferie med monster-familien

Hele Danmarks foretrukne uhyggelige familie er tilbage i den animerede efterfølger – Familien Addams 2. I denne helt nye film er Morticia og Gomez fortvivlede over, at deres børn er ved at blive store. De springer hensynsløst familiemiddagene over og bruger alt deres tid med “skrigtid”. For at finde sammen igen beslutter de sig for at proppe Wednesday, Pugsley, onkel Fester og resten af holdet ind i deres hjemsøgte autocamper, begive sig ud på landevejen og en sidste elendig familieferie. Deres eventyr gennem hele USA er ikke just deres rette element, men på vejen møder de helt tilfældigt og ret bizart deres ikoniske fætter It og mange andre pænt alternative typer. Så hvad i alverden kan gå galt!?

Se spilletider og køb billetter

No Time To Die

Film nr. 25 i rækken om agent 007 med licens til at dræbe er blevet taget rigtigt flot imod af danskerne!
I Gentofte Kino har filmen nu overtaget førstepladsen som den største James Bond-film nogensinde – 1000 tak til alle jer gæster, som har set det seneste kapitel i 007-serien!
Og der er stadig rig mulighed for at se den – følg linket nedenfor.

Bond har forladt aktiv tjeneste og nyder det stille liv på Jamaica. Men freden slutter brat, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA dukker op og beder om hjælp. Missionen handler om at redde en kidnappet forsker, men opgaven viser sig at være langt mere forræderisk end ventet, da Bond kommer på sporet af en mystisk skurk bevæbnet med farlig, ny teknologi.

Se alle spilletider og køb billetter

Margrete den første

Succeen er enorm!
Årets store danske historiske drama med Trine Dyrholm i hovedrollen som den magtfulde dronning er blevet taget utrolig godt imod i Gentofte Kino

Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk stor-rige. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete I planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.
Filmen er en del af Biografklub Danmark

Se spilletider og køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev