Efterårsferien står for døren, og vi gør klar til at tage i mod vores trofaste publikum i alle aldre.
Vi er klar med en masse spændende film og unikke særarrangementer i byens bedste biograf.
I denne uge har vi selvfølgelig kæmpe hittet Hvor Flodkrebsene Synger på programmet-
Det længe ventede drama Holy Spider kan vi bestemt heller ikke komme uden om. Et af årets must-see film og er i år Danmarks Oscar bidrag.
Mugge og Mini-Zlatan kan du også møde på lærredet de næste par uger, og popcornene er i den grad klar !
Og apropos popcorn… Til Græskaraftenen torsdag d. 13. oktober flytter vi vores popcornmaskine ud i vindfanget ved fortovet, og serverer derudover også lun lumumba til de voksne og kakao. Kig forbi til en hyggelig aften!
Fra mandag d. 17. okt. til 21. okt. blænder vi op for vores helt egen DISNEY kavalkade med en ny film hver dag kl. 10:00. Kom og se eller gense din yndlings Disney tegnefilm og nyd historien, farverne og den fantastiske musik der er indbegrebet af hygge. Vi viser Coco–Encanto–Vaiana–Find Dory–Frost … og vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Hvor flodkrebsene synger
“Hvor flodkrebsene synger” fortæller historien om Kya, en forladt pige, som selv har fundet vej til voksenlivet i de farlige marskområder i North Carolina. Gennem mange år har rygterne om ”Marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove og isoleret den skarpsindige og stålfaste Kya fra samfundet.
Draget af to unge mænd fra byen begynder Kya at åbne sig for den nye og opsigtsvækkende verden. Men da en af mændene bliver fundet død, bliver Kya straks udråbt, af samfundet, som den hovedmistænkte. Baseret på bestselleren af samme navn.
Se alle spilletider og køb billetter
Premiere: Holy Spider
Ali Abbasis opfølger til den sensationelle ‘Grænse’ er ikke mindre opsigtsvækkende.
“Holy Spider” er en overmåde velinstrueret, nervepirrende thriller (i ånden fra David Finchers “Zodiac”), der giver et inciterende indblik i det iranske samfund – socialt som religiøst.Filmen følger den kvindelige journalist Rahimi (Zar Amir Ebrahimi), der rejser til den hellige iranske by Mashhad for at efterforske en seriemorder, som går målrettet efter byens sexarbejdere. Efterhånden som Rahimi kommer tættere på at afsløre morderens identitet, synes retfærdigheden sværere at opnå, da morderen stille og roligt har opbygget heltestatus i store dele af offentligheden.
Se alle spilletider og køb billetter
Premiere: Mugge & hans mærkelige hjerne
Første dag efter sommerferien skal eleverne på Basserup Kommuneskole til prøve. Og da den ellers så glade dreng, Mugge, viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere, går hele systemet i panik. Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid. Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole. En skole hvor der er plads til børn medmærkelige hjerner. Han døber skolen Friheden. Samtidig begynder Mugges bedste veninde Sofia på den militante eliteskole Killer Instinct School System. Mugge og Sofia glider langsomt fra hinanden, og snart hænger deres venskab i en tynd tråd.
Se alle spilletider og køb billetter
Premiere: Mini-Zlatan og onkel Tommy
Ella ser frem til en drømmeuge hos sin yndlingsonkel, Tommy. De er bedste venner og holder af de samme ting, men pludselig en dag står der en fremmed i lejligheden. Han hedder Steve og er Tommys nye kæreste fra Holland. Drømmeugen bliver til en mareridtsuge, hvor Ella, med hjælp fra klassekammeraten Otto, på alle mulige kreative måder forsøger at slippe af med Steve, og vinde sin bedste ven tilbage.
Se alle spilletider og køb billetter
DISNEY Kavalkade: * Coco * Encanto * Vaiana * Find Dory * Frost *
Hver dag, startende fra mandag d. 17. oktober til fredag d. 21. oktober, viser vi en ny Disney klassiker i efterårsferien.
Kom og se eller gense din yndlings Disney tegnefilm og nyd historien, farverne og den fantastiske musik der er indbegrebet af hygge.
Mandag den 17. oktober kl. 10.00 * Coco * Billetpris: 80 kr.
Tirsdag den 18. oktober kl. 10.00 * Encanto * Billetpris: 80 kr.
Onsdag den 19. oktober kl. 10.00 * Vaiana * Billetpris: 80 kr.
Torsdag den 20. oktober kl. 10.00 * Find Dory * Billetpris: 80 kr.
Fredag den 21. oktober kl. 10.00 * Frost * Billetpris: 80 kr.
Særarrangement
Kongekabale – med oplæg af Niels Krause-Kjær
Thrilleren ‘Kongekabale’ er baseret på den politiske insider Niels Krause-Kjærs bog af samme navn. Krause-Kjær der bl.a. er tidligere pressechef for den konservative folketingsgruppe på Christiansborg, kigger forbi biografen til en samtale fra scenen inden vi blænder op for filmen.
En film der stadig er højaktuel frem til det kommende valg. Filmens handling: Da Midterpartiets karismatiske leder kvæstes alvorligt i en bilulykke, starter en nådesløs magtkamp om hans plads. Den unge journalist Ulrik Torp bliver som Dagbladets ny mand på Christiansborg vidne til begivenhederne på tætteste hold. Ulrich kommer på sporet af en kynisk konspiration, der involverer landets kommende statsminister. Men ingen vil lytte til ham, hverken politikere eller journalistkolleger, og mens valgdagen nærmer sig, må Ulrich alene forhindre at kongekabalen går op.
Søndag den 26. oktober kl. 19.30 Billetpris: 100 kr.
Særarrangement
Den usynlige hær – med oplæg af Søren Stubkjær
Johan Jacobsen og manusforfatteren Knud Sønderbys film om besættelsen, ’Den usynlige Hær’ (1945). Efter fire år som modstandsmand i England vender Poul (Mogens Wieth) hjem og opdager, at livet for hans kone (Bodil Kjer) og bedste ven (Ebbe Rode) er gået videre uden ham..
Filmen indledes med en præsentation af lokalarkivar Søren Stubkjær, som vil fortælle om populærkulturens og samfundets syn på modstandsfolk efter Anden Verdenskrig. Han vil også præsentere en række beretninger fra nogle af Gentoftes egne modstandsfolk, som blev indleveret til arkivet i 1985, og siden da kun i begrænset omfang har været tilgængelige for offentligheden. Det er beretninger, som indeholder alt lige fra flugtruter fra Tuborg Havn til kommunistsektioner i Gentofte og Skovshoved.
Søndag den 3. november kl. 20.00 Billetpris: 100 kr.
Kommende Operakino
Lohengrin fra Bayreuth
Søndag den 13. november kl. 10.00 byder Gentofte Kino indenfor til en ny sæson af Operakino.
Vi starter med Wagners Lohengrin, denne gang fra La Scala i en fremragende udgave oprindelig skabt til Bayreuth-festivalen 2018 dirigeret af tidens store Wagner dirigent Christian Thielemann og med kunstnere i verdensklasse: Piotr Beczala som Lohengrin, Anja Harteros som Elsa, Waltraud Meier som Otrud og Tomasz Konieczny som Telramund.
En satanisk oplevelse om det onde par Ortrud og Telramund, der ønsker at udnytte magten i Brabant og forsøger at ødelægge Elsa, arvingen til tronen efter sin forsvundne bror Gottfried. Parret beskylder Elsa for at have dræbt sin bror. Hendes skyld skal afgøres ved Gudsdom, en tvekamp mellem Telramund og en ridder der vil forsvare Elsa. Gralsridderen Lohengrin hører hendes skrig om guddommelig hjælp om at sende en ridder til hendes forsvar.
Om denne roste nye produktion af den amerikanske instruktør Yuval Sharon, skrev Opernwelt: “En af de mest interessante nyskabelser i det musikalske landskab”. New York Times roste: “Den fremragende Piotr Beczala” som Lohengrin, Anja Harteros imponerende Bayreuth-debut som Elsa, og Ortrud spillede med dominerende tilstedeværelse af den uforlignelige Waltraud Meier.
Søndag den 13. november kl. 10.00 Billetpris: 185 kr.
Operakino: Carmen Søndag d. 11. december kl. 10.00
Operakino: Aida Søndag d. 8. januar kl. 10.00
Operakino: Rosenkavaleren Søndag d. 5. februar kl. 10.00
Operakino: Svanesøen Søndag d. 16. april kl. 10.00
Bemærk: Der kommer også en Operakino i marts, men denne er ikke helt på plads endnu, så yderligere information kommer på et senere tidspunkt.
Forpremiere: See How They Run
I samarbejde med Biografklub Danmark byder vi velkommen til forpremiere på komedien “See How They Run”, som er et nyt take på den klassiske “whodunnit” krimigenre.
Om filmen: Filmen udspiller sig i 1950’ernes London, hvor planerne om at filmatisere et succesfuldt teaterstykke bliver afbrudt, da filmens Hollywood-instruktør findes myrdet på teaterscenen. Den bekymringstunge detektiv Stoppard, spillet af den Oscar-vindende Sam Rockwell, påtager sig sagen i samarbejde med Saoirse Ronans karakter Betjent Stalker.
SamRockwell (Three Billlboards Outside Ebbing, Missouri) og Saoirse Ronan (Little Women) står sammen i spidsen af et stjernespækket cast, der bl.a. inkluderer Adrien Brody (Pianisten), David Oyelowo (Selma) samt Harris Dickinson fra Triangle of Sadness.
BEMÆRK: Billetsalget starter 11. oktober.
Mandag den 24. oktober kl. 20.00 Billetpris: 55 kr.
Søndagsklassikere: Ung flugt
Gentofte Kino byder velkommen til en perlerække af filmklassikere, hvor vi én søndag eftermiddag kl. 16.30 hver måned, viser en gammel klassiker. – Vi kalder det SØNDAGSKLASSIKERE. Der er nedsat pris, hvis man er medlem af Gentofte Kinos Venner.
Om filmen: 13-årige Antoine Doines bor i Paris med sin frustrerede mor og sin stedfar. Forældrene bruger ikke meget tid på drengen, der har svært ved at finde sig til rette i skolen. Da han stjæler sin fars skrivemaskine for at få penge til at stikke af hjemmefra, bliver han opdaget og i stedet sendt på et hjem for ungdomskriminelle. Men dét er ikke meget anderledes end hans tidligere liv, så Antoine begynder snart at tænke på flugt igen.
Francois Truffaut døde for mere end 30 år siden, men hans debutfilm “Ung flugt” fra 1959 er og bliver et hovedværk i international filmhistorie. Ved indgangen til 60’erne var den med til at definere den franske nybølge, og den er stadig et gribende ungdomsportræt den dag i dag.
Søndag den 6. november kl. 16.30 Billetpris: 105 kr./75 kr. (Gentofte Kinos Venner)
Kommende søndagsklassikere
Ingen er fuldkommen (Some Like It Hot) Søndag d. 4. december kl. 16.30
Kommende børnefilm i samarbejde med Gentoftegade Bibliotek
Klassiske børnefilm: Gummi Tarzan Lørdag d. 5. november kl. 10.00
Klassiske børnefilm: Far til fire i byen Lørdag d. 10. november kl. 10.00
Sidste chance
Lykkelige omstændigheder
Se spilletider og køb billetter
Amsterdam
Se spilletider og køb billetter