Efterårshygge på badehotellet Efter en forrygende sensommer er efteråret langsomt på vej med køligere dage og mørkere aftener. Heldigvis byder vores idylliske badehotel på masser af stemning og hygge, når vores gæster trækker indenfor til ild i pejsen, varm kakao og brætspil i loungen eller en hyggelig middag i hotellets restaurant. I de skønne efterårsdage er hotellets beliggenhed desuden oplagt for smukke gåture i Dyrehavens efterårsfarver, besøg på de nærliggende museer og en smuttur til Københavns mange oplevelser og shoppingmuligheder.
Planlægger du et getaway i efteråret til Nordsjælland og København, kan du få 10% rabat på værelsesprisen, og booker du inden den 30. september 2022, sørger vi for ekstra forkælelse med en flaske kolde bobler på værelset ved ankomst. Det eneste, du skal gøre, er at oplyse koden EFTERÅR2022, når du booker ved enten at ringe til os på 39 64 00 28 eller sende os en mail på reception@skovshovedhotel.com.
Og ja, vi godt ved, at der stadig er lang tid til jul, men står du for at planlægge firmaets julefrokost, så er det nu, at du skal få datoen i kalenderen. På hotellets restaurant, A Hereford Beefstouw, er det nu muligt at bestille bord til årets 3-retters julemenu. Læs mere om menuen nedenfor eller bestil bord direkte.
De bedste september-hilsner
Team Skovshoved Hotel
Getaway i efteråret? Brug for hygge, afslapning og gode oplevelser med familien i efterårsferien? Eller ønsker du at forkæle én, du holder af med et efterårs-getaway i idylliske omgivelser? Book én eller flere overnatninger på vores dejlige badehotel og få 10% rabat på værelsesprisen, uanset om du booker et Standardværelse eller en Juniorsuite. Vores værelsespriser inklusiv rabat starter fra kr. 1.413,- pr. nat for 2 personer i delt dobbeltværelse.
Nyd en skøn overnatning i et af vores hyggeligt indrettede værelser, og er I sultne ovenpå en frisk gåtur eller dukkert i havet næste morgen, byder vi gerne på skøn, økologisk morgenmadsbuffet til kr. 160,- pr. person.
Booker du inden 30. september 2022, sørger vi for en flaske kolde bobler ved ankomst på værelset som ekstra forkælelse. Oplys koden EFTERÅR2022 ved reservation enten ved at ringe til os på 39 64 00 28 eller sende os en mail på reception@skovshovedhotel.com, så er du sikker på at få både rabat og ekstra forkælelse med i prisen.
Få firmajulefrokosten i kalenderen Selvom kalenderen kun viser september, er tiden ved at være inde til at få årets julefrokost på plads. Husets restaurant, A Hereford Beefstouw, er klar med en lækker 3-retters julemenu, der kan nydes på åbningsdage i november og december:
Forret Gravad laks med dildcrème, sennepsdressing og små salater Hovedret Grillet bøf af tykstegsfilet Hertil sæsonens grøntsagstilbehør til deling ved bordet: – grønkål – rosenkål – tranebær – jordskokker – mandler – røg – kartoffelkroketter Dessert A Hereford Beefstouw’s version af risalamande
3-retters menu kr. 475,- pr. person
Reservér bord til julefrokosten
Follow us & be inspired: