Det er blevet tirsdag, og vi er klar med en masse spændende film og særarrangementer i Gentofte Kino!
På lørdag er Fest- og kulturdag i Gentoftegade, og Gentofte Kino er naturligvis med. Vi flytter vores popcornmaskine ud til fortovet, og sætter en tombola op – der er masser af fede præmier på spil! I salen viser vi et tegnefilmsshow med Looney Tunes, som man kan se så meget man har lyst til for kun 45 kr.
Onsdag d. 22. juni er kongen af rock and roll tilbage! Vi holder gallaaften med rød løber og amerikansk “Champagne”, og viser den fantastiske film om Elvis Presley – Elvis. Austin Butler spiller Elvis, og i rollen som hans manager Tom Parker, har vi selveste Tom Hanks.
I anledningen af at årets Tour de France starter i Danmark, har vi arrangeret, at Jørgen Leth gæster Gentofte Kino og viser sin legendariske dokumentarfilm En forårsdag i helvede. Kom forbi og hør den levende legende fortælle om tilblivelsen af filmen, og cykelløbet bag.
På torsdag har vi premiere på to nye film, nemlig den franske perle Délicieux, som er en medrivende og munter beretning om Frankrigs første restaurant. Og så er det tid til sidste kapitel i Jurassic World-trilogien, når Chris Pratt og Bryce Dallas Howard vender tilbage på de store lærred i Jurassic World: Dominion. Denne gang er det med et nostalgisk gensyn medSam Neill, Laura Dern, Jeff Goldblum fra Jurassic Park-filmen fra 1993.
Derudover er der fortsat masser af visninger af Downton Abbey: En ny æra og Top Gun: Maverick, så kig forbi og få en god biografoplevelse.
Vi glæder os til at tage imod jer!
Fest- og kulturdag i Gentoftegade
Der er fest- og kulturdag i Gentoftegade, og Gentofte Kino er naturligvis med. Vi flytter vores popcornmaskine ud på fortorvet og sælger et børnebæger til 20 kroner (normalpris 35 kr.). Derudover sætter vi en tombola op, hvor der vil være masser af præmier på højkant. Så kig forbi og prøv lykken. Fra kl. 10 – 14 vil der være et tegnefilmsshow med Looney Tunes i biografen, som kører i loop i hele tidsrummet (varigheden er ca. 100 minutter før det starter forfra).
Det koster 45 kroner for børn (og man må gerne tage sine voksne med gratis), og så får man et armbånd på, så man kan gå til og fra, som det passer en i hele tidsrummet.
Lørdag den 11. juni kl. 10.00 – 14.00 Billetpris: 45 kr.
Gallapremiere: ELVIS
ELVIS IS IN THE BUILDING! Onsdag d. 22. juni holder vi gallaaften på Baz Luhrmanns nye storfilm om legenden himself, nemlig ELVIS! Det bliver med rød løber, amerikansk “Champagne” og masser af Elvis-stemning.
Kom og vær med til en festlig aften, og nyd denne fantastiske film med Austin Butler som Elvis Presley, og Tom Hanks som hans manager Tom Parker.
Om filmen: Fra den Oscar-nominerede, visionære filmskaber Baz Luhrmann kommer Warner Bros. Pictures’ episke drama “Elvis” med Austin Butler og Oscar-vinderen Tom Hanks i hovedrollerne. Filmen udforsker livet og musikken af Elvis Presley (Butler), set gennem hans komplicerede forhold til hans manager, Oberst Tom Parker (Hanks).
Historien dykker ned i den komplekse dynamik mellem Presley og Parker, der strækker sig over 20 år – fra Presleys’ fremgang til berømmelse, til hans stjernestatus. Centralt for den rejse er en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige personer i Elvis’ liv, Priscilla Presley (Olivia DeJonge).
Vi byder på et glas amerikansk “Champagne” inden filmstart.
Onsdag den 22. juni kl. 19.30 Billetpris: 160 kr. inkl. et glas amerikansk “Champagne”
En forårsdag i helvede – Mød Jørgen Leth
Jørgen Leth kommer forbi og viser sin legendariske dokumentarfilm “en forårsdag i helvede”. Hør alt om filmen og cykelløbet bag den.
Jørgen Leths personlige film om det klassiske cykelløb Paris-Roubaix. Ruten er en af de hårdeste, der kan tænkes, og løbet afvikles på kun én dag. Den frygtes af professionelle ryttere, men giver samtidig megen prestige, hvis man kommer over stregen. I denne film har løbet sine egne helte og skurke, sin egen dramatik og barske poesi.
Fotokredit: Getty Images/Matt Carr
Mandag den 27. juni kl. 19.30 Billetpris: 100 kr.
Délicieux – Medrivende og munter beretning om Frankrigs første restaurant
Da den stolte kok Pierre Manceron på turbulent vis må forlade sit job hos hertug Chamfort, lægger han detroniseret og nedtrykt alt, hvad der hedder madlavning bag sig. En dag dukker der dog en ung, smuk kvinde op på Mancerons gård, som har hørt om den såkaldte mesterkok og som nu ønsker at være hans lærling. Modvilligt accepterer Manceron at finde forklædet frem igen – En beslutning, der fører til at han og den unge protegé starter Frankrigs første restaurant samtidig med, at revolutionens vinde begynder at blæse gennem landet. Délicieux leverer et veldækket bord med stærke følelser, erotik og humor i et forrygende højt tempo. En hjertevarm og morsom fortælling.
Se alle spilletider og køb billetter
Jurassic World: Dominion – Sidste kapitel i trilogien, og gensyn med det originale cast fra 1993
Filmen foregår fire år efter begivenhederne i “Jurassic World: Fallen Kingdom”, hvor genmanipulerede dinosaurer blev bortauktioneret til virksomheder i hele verden, mens andre blev sluppet fri på det amerikanske fastland. Det er et nostalgisk gensyn med Sam Neill, Laura Dern, Jeff Goldblum fra Jurassic Park-filmen fra 1993, og de er tilbage i deres roller som Dr. Alan Grant, den gale matematiker Ian Malcolm og palæobotanikeren Ellie Sattler. Det er kærkomment forstærkning i arbejdet med dinosaurene for Bryce Dallas Howard og Chris Pratt.
”Jurassic World: Dominion” er instrueret af Colin Trevorrow (Jurassic World, The Book of Henry).
Se alle spilletider og køb billetter
Top Gun: Maverick
Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell (Tom Cruise) sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”.
Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.
“Top Gun: Maverick” er både en tro efterfølger til en af 80ernes mest populære film og en selvstændig fortælling, der introducerer universet til et nyt publikum. Tom Cruise er kendt for at gå linen ud, når han laver film, og denne gang ses det i de vilde flyvescener, hvor Hollywood-stjernen og hans medspillere udsættes for virkelig G-påvirkning i jetflyenes cockpit.
Se alle spilletider og køb billetter
Downton Abbey: En ny æra
Endelig er det historiske drama om familien Crawley og deres trofaste tjenerstab tilbage i biografen. Arv og gæld mødes atter på det smukke Downton Abbey. For at skaffe penge til en meget tiltrængt reparation af slottets tag indvilger Lady Mary, som er blevet den styrende kraft, selv om hendes far, Lord Grantham, stadig er familiens overhoved, i at lade et filmhold bruge Downton Abbey som kulisse til et storslået drama. For at undgå al denne vulgaritet og for at undersøge, hvad der egentlig ligger bag, at en vis Marquis de Montmirail har efterladt sin fornemme villa i Sydfrankrig til enkegrevinden, drager Lord Grantham til Frankrig med Lady Grantham og en stor del af familien, mens Lady Mary må holde skansen derhjemme. Mystikken om arven breder sig og får Lord Grantham til at tvivle på, hvem han egentlig er, mens Lady Grantham bliver tvunget til at betro ham en dyb hemmelighed. Hjemme på Downton Abbey vendes livet på hovedet, og ikke mindst tjenestefolkene er dybt betagede af filmverdenens glamour, der dog også får nogle hak i lakken, da stjernerne viser sig at være anderledes end deres glitrende image … og da produktionen må stoppe midt i det hele, fordi stumfilm bliver umoderne og en helt ny teknik skal introduceres. Men hverken franskmænd eller filmfolk lader dog til at kunne ændre den gamle butler Mr. Carsons overbevisning om, at tingene var bedre i gamle dage.
Sagaen om Grantham-familien og deres tjenestefolk får en smuk afrunding i ”Downton Abbey: a New Era”. Manuskriptet er atter af serieskaberen Julia Fellowes, mens instruktionen er lagt i hænderne på den Emmy nominerede Simon Curtis, der med sikker hånd styrer handlingen både til Sydfrankrig og ind i filmens verden. Alle de kendte og elskede skuespillere – Hugh Bonneville, Elizabeth McGovern, Maggie Smith og alle de andre – får selskab af bl.a. Nathalie Baye, Hugh Dancy og Dominic West.
Se alle spilletider og køb billetter
Særarrangementer i Gentofte Kino
Live-koncert med Steffen Brandt
En Mand med sin Guitar – et arrangement med satire og nærvær. Steffen Brandt er sanger og sangskriver i Danmarks Lykkeligste Orkester: TV-2. Og mere end 40 år, 200 sange, 1500 koncerter, 20 albums og en forfærdelig masse solgte eksemplarer senere, er han stadig nysgerrig og klar til at rykke ud herefter Coronaen.
I dette sæt up er Steffen Brandt kravlet ind i biografens mørke i Gentofte Kino, for at komme helt tæt på.
Det musikalske foredrag tager udgangspunkt i TV-2’s store sangkatalog og skildrer Danmark, når det er bedst, og kærligheden, når den rammer hårdest. Advarsel: Det kan gå hen at blive underholdende !!
PS. Husk med solen i ryggen er skyggen forrest !!
Koncerten finder sted Tirsdag den 15. november kl. 20.00 // Billetpris: 345 kr.
Ben Chawes Live-koncert
Oplev sangeren Ben Chawes live i Gentofte Kino feat. Benjamin Koppel & Szhirley – inkl. tribute to jazz-soul queens. Den 4-dobbelte prisvindende sanger Ben Chawes, som turnerer i hele verden og er hyldet af Danmarks egen Bang & Olufsen for sin lyd, kommer til Gentofte Kino.
Ved denne koncert får Chawes, og hans band, helt særligt selskab af Benjamin Koppel på saxofon og sangerinden Szhirley, hvor de hylder jazz-soul dronninger.
Det bliver intimt, nærværende, virtuost – og et brag af en koncert, fra jazz-soul-pop kunstneren Ben Chawes, der modtog prisen “Artist of the Year” fra USA.
Koncerten finder sted Torsdag den 8. september kl. 20.00 // Billetpris fra 250 kr.
An African Night’s Dream – med Karen Blixen i Afrika
Vær med når Gentofte Kino viser den enestående dokumentarfilm “An African Night’s Dream” med Karen Blixen i Afrika af Elisabeth Kapnist. Mød efterfølgende “Karen Blixen” fortolket live af skuespiller og Blixen-fortolker Annethia Lilballe.
“Græsset var mig, og jeg åndede med nattevinden i træerne”, sådan oplevede Karen Blixen den afrikanske natur.
Vi viser den enestående dokumentarfilm “An African Night’s Dream” med Karen Blixen i Afrika af Elisabeth Kapnist. Kun vist få gange i Danmark. Mød efterfølgende “Karen Blixen” fortolket live af skuespiller og Blixen-fortolker Annethia Lilballe. Med Karen Blixen Museets tilladelse optræder Annethia i en virkelighedsnær udgave af Karen Blixen. I forlængelse af filmens indhold og temaer gengives ordrette anekdoter, som Karen Blixen har fortalt dem om tiden i Afrika og efter hjemvendelsen til Rungstedlund.
Den biografiske dokumentar skildrer Karen Blixens passion for Afrika og landets natur, hendes store personlige tab og medfødte skabertrang. Filmens smukke billeder fra dyrelivet på savannen, arkivmateriale fra safarier og Mombasas gader indrammes formfuldendt af Blixens beskrivelser fra ‘Den afrikanske farm’. Vi føler rusen fra storvildtsjagten og bruset fra svæveflyveren.
Som en del af arrangementet, inkluderet i prisen serveres en flaske Prosecco pr. person (indeholder to glas), så der kan skåles med “Fru Blixen”.
Filmen er instrueret af filminstruktør Elisabeth Kapnist. Produceret af Cie des Phares & Balises – ARTE France – 2017, og varer 52 min. Filmen foregår på engelsk og fransk med engelske undertekster.
Originalmusik af komponist Greco Casadesus.
Medvirkende: Karen Blixen, Judith Thurman (forfatter til bl.a biografi om KB), Suzanne Brøgger, Meryl Streep og Malick Bowens (begge skuespillere i filmen “Out of Africa”).
Filmen vises uden danske undertekster.
Onsdag den 31. august kl. 20.00 Billetpris: 175 kr. inkl. optræden og Prosecco
I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek
Hannibal og Jerry
I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek viser Gentofte Kino endnu en klassisk børnefilm, der har rod i bøger eller tegneserier. Denne lørdag byder vi på den sjove familiefilm “Hannibal og Jerry”. Det er en filmatisering af Kim Fupz Aakesons børnebog “Didriksen detektiverne” fra 1988.
Hannibal er en pæn og artig dreng, men Far og Mor synes, han hænger for meget foran fjernsynet. De forærer ham derfor hunden Jerry, som han bliver meget glad for. Jerry kan ikke gø, men kan til gengæld tale. Den snu legetøjsfabrikant Onkel Morfar og hans håndlanger Morbror Harry vil gerne have fat i Jerry, og det medfører diverse forviklinger, der involverer en rar hundehandler, en uheldig glarmester og et særpræget politimakkerpar. Med mellemrum bryder personerne ud i sang.
Filmen er instrueret af Michael Wikke, Steen Rasmussen, som har tidligere instrueret ‘Motello’ (1998), ‘Flyvende farmor’ (2001) og ‘Gooseboy’ (2019).
Lørdag den 20. august kl. 10.00 Billetpris: 45 kr.
Copyright © 2022 Gentofte Kino, All rights reserved. Du modtager denne mail, da du har tilmeldt dig Gentofte Kinos Nyhedsbrev.
Vores adresse er:
Gentofte Kino
Gentoftegade 39
Gentofte2820
Denmark