Røde Kors sætter gang i en kampagne om at forebygge ensomhed, og det gør vi
ved at opstille røde samtalebænke i det offentlige rum over hele landet.

I forbindelse med corona-situationen oplever flere end ellers ensomhed og
isolation. De unge og de ældste i samfundet er dem, der er hårdest ramt. Men
ensomhed er noget, vi alle kan være med til at gøre noget ved. Nærvær og tid
til at snakke sammen er enkle og praktiske midler mod ensomhed.

Røde Kors Gentofte deltager også i kampagnen, og du kan finde den røde
samtalebænk foran vores genbrugsbutik for babyer, børn og unge på
Strandvejen 138C i Hellerup.

Vi håber, at mange vil komme forbi og få en snak eller bare et hvil på
bænken. Du kan frit sætte dig på bænken, men nogle af dagene har du også
mulighed for at møde frivillige fra Røde Kors Gentofte og gæster, der er
gode at tale med.

Du kan frit sætte dig på bænken, men nogle af dagene har du også mulighed
for at møde frivillige fra Røde Kors Gentofte og gæster, der er gode at tale
med.

⦁ Tirsdag den 25. maj kl. 14-15. Indvielse af den røde samtalebænk. Kom
forbi og få en kop kaffe og lidt sødt.

⦁ Onsdag den 26. maj kl. 13-16. Mød Pia Kjølhede, aktivitetsleder for
integration af flygtninge, og Lillian Andersen, aktivitetsleder for
genbrugsbutikken for babyer, børn og unge på Strandvejen 138C.

⦁ Fredag den 28. maj kl. 13-16: Mød Florence Laraignou, formand for Røde
Kors Gentofte, og Marianne Nielsen, aktivitetsleder for kommunikation.

⦁ Mandag den 31. maj kl. 15-17: Mød Helene Nejst, aktivitetsleder for
vågetjenesten og frivillig fra SnakSammen og Røde Kors Parat-hjælpenetværk.

⦁ Tirsdag den 1. juni kl. 15-16: Mød Flemming Wichmann, foredragsholder og
tidligere sognepræst i Hellerup Kirke, og Søs Stadil, aktivitetsleder for
patientstøtterne.

⦁ Onsdag den 2. juni kl. 13-14: Mød Annie Dunch, forfatter til bogen
“Livsmod og livsglæde”, og Søs Stadil, aktivitetsleder for patientstøtterne.
Måske husker du Annie Dunch fra kjoleforretningen “Madam Dunk”?

⦁ Torsdag den 3. juni kl. 13-16: Laila Sommerhøj Juhl og Kirsten Tofte,
aktivitetsleder og frivillig fra besøgstjenesten.

På de dage, hvor du kan møde os på bænken, har du chance for at vinde et
eksemplar af Annie Dunchs bog “Livsmod og livsglæde”, der gengiver samtaler
med uhelbredeligt syge. Der er 50 bøger på spil – doneret og signeret af
forfatteren.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev