Ferierejsende skal kigge langt efter dyrevelfærd

Beskyttelse af Verdens Dyr skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om dyrevelfærd og ferie:

Du skal kigge langt efter gode råd fra rejsebranchen, hvis du gerne vil være en dyrevenlig turist. Det viser ny undersøgelse af 62 brancheforeninger i hele verden. I Danmark vil brancheforeningerne nu tage hånd om problemet.

På ferie på elefant, foto: Dyrenes Beskyttelse

Mere end en halv million vilde dyr lider som underholdningsobjekter i turistindustrien. Aber skal cykle, tigerunger skal posere på selfies, og elefanter skal knækkes og kontrolleres for at bære rundt på turister. Den globale turistindustri har i årevis set gennem fingre med den dyremishandling, der ligger bag turisttilbud med vilde dyr. Og en ny international undersøgelse viser, at rejsebranchen ikke løfter ansvaret for at vejlede om, hvordan man undgår at støtte mishandling og udnyttelse af vilde dyr i turistindustrien.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier