Det er efterårsferie og tid til gode oplevelser. Museer, biblioteker, teatret, biografer og en forvandlet gammel billetpavillon er klar til at fortrylle din efterårsferie – uanset, om du har børn eller ej, og uanset om du faktisk har efterårsferie. Der er noget for alle.

Vi guider dig også til den anden side af uge 42 – her er der bl.a. valgdebat, Halloween, kunst i kirker og besættelsestid på programmet.

Rigtig god fornøjelse!

PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.

Nye medlemmer kan melde sig til her 

LEG MED VIDENSKABEN BAG PIXARS MAGI

Foto: Joakim Züger

Gør Pixar kunsten efter i Experimentariums nye særudstilling The Science Behind Pixar. For hvordan er de store, animerede blockbustere som Toy Story, Inderst Inde og denne sommers vilde rumeventyr, Lightyear, egentligt lavet? Eksperimentér med filmskabernes værktøjer og bring Buzz Lightyear og andre elskede Pixar-karakterer til live.

Læs mere og planlæg besøget her 

BIOGRAFERNE ER KLAR!

MovieHouse har åbent fra morgen til aften, og på plakaten er en lang række børne- og familiefilm: Der er premiere på hele tre nye familiefilm, der er Pixar-film, I kan se efter besøget på Experimentarium og selvfølgelig også masser af film for det voksne publikum.

Programmet for MovieHouse 

Gentofte Kino har viet hver formiddag i efterårsferien til stærke Disneyfilm, som bare er bedre på det kæmpestore lærred. Her er også premierefilm og prisvindere – præcis som det skal være.

Programmet for Gentofte Kino 

TEATER I PAVILLONEN

Foto: Dramateket

Giv de alleryngste på 1,5 til 3 år en skøn teateroplevelse. Dramateket inviterer til teater i Pavillonen – Danmarks mindste forsamlingshus. Noas rejse er en poetisk regnvejrsfortælling om byen som larmer og havet der bruser. Om dyr som er stille og dyr som er vilde. Det er forestillinger lørdag den 15. og søndag den 16. oktober.

Book billetterne her 

KUNSTOPLEVELSER PÅ ORDRUPGAARD

Ordrupgaard inviterer på kunstoplevelser både inde og ude. Lad børnene gå på opdagelse i kunsten sammen med drengen Knud, der engang boede på Ordrupgaard, besøg Finn Juhls hus, som holder særåbent i efterårsferien og tag en tur til tops i et bambustårn med udsigt til de efterårsklædte trækroner.

Læs mere og planlæg besøget her 

FOLK OG RØVERE – NU FRA EFTERÅRSFERIEN

For 41. år i træk og still going strong: Tag børn og børnebørn med til den allerhyggeligste familietradition og mød de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den magiske lille Kardemomme By. Der er Kardemommefest i hele efterårsferien – og helt frem til jul.

Find billetterne her 

FØRSTEHJÆLP, SOLDATERLEG OG KANONER

Kom væk fra den kolde efterårsluft og brænd lidt krudt af på Garderhøjfortet i efterårsferien: Prøv kræfter med en soldaterbog om sanitetstjenesten, se dig omkring i den interaktive udstilling og gå med på en familievenlig rundvisning i det store To-kanon tårn.

Læs mere og planlæg besøget her 

NY UDSTILLING PÅ ØREGAARD MUSEUM

Illustration: Sven Jonson: Bandyspilleren, 1930. Mjellby Konstmuseum. Foto: Patrik Leonardsson

Læg vejen forbi den nye udstilling på Øregaard Museum: Der er uendeligt cool kunst fra den svenske Halmstadgruppe, som blev dannet i 1929. Husk en parkrunde eller en legepladstur i Øregaardsparken før eller efter besøget.

Læs om udstillingen og planlæg besøget her 

FILMKLASSIKER OM BESÆTTELSESTIDEN

Gentofte Kino inviterer først i november til et særarrangement: Du kan se klassikeren Den usynlige hær om besættelsestiden med Mogens Wieth, Bodil Kjer og Ebbe Rode. Filmen introduceres af historiker Søren Stubkjær, der fortæller om populærkulturens og samfundets syn på modstandsfolk efter Anden Verdenskrig – med lokale eksempler fra Gentofte. Det sker den 3. november kl. 20.

Find billetter til særarrangementet her 

KORT NYT – SÆT X I KALENDEREN

Vi skal alle sætte et kryds – helt bogstaveligt. Inden da kan du være med til valgdebat på Gentofte Hovedbibliotek. Det er den 28. oktober.

Find mere info her 

Gys igennem med hele familien. Garderhøjfortets popoulære Halloween er tilbage den 29. oktober. Kom med… hvis du tør…

Læs mere her 

Se fantastisk kunst Gentoftes kirker. Kun i weekenden den 29.-30. oktober.

Læs mere og planlæg weekenden her 

Få overblik over kulturarrangementer nær dig Savner du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.

Få overblik over arrangementer her 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev