Forår i Umbrien

Artiklen er sponseret

Italien er for de fleste synonym med Toscana. Regionen der er kendt for sine frodige vinmarker, det bakkede landskab hvor cypresalléer leder op til ældgamle vingårde og ikoniske byer som Firenze, Lucca, Siena og Pisa. Men lige nedenfor turisternes foretrukne italienske rejsedestination ligger en mindre kendt, men mindst lige så skøn region – Umbrien.

Autentisk charme og guddommelig hvidvin

Umbrien er indtil videre gået under masseturismens radar, og selvom man hér finder samme bjergtagende landskaber, kulturelle rigdomme og gastronomiske mirakler, så har man nærmest de umbriske herligheder for sig selv. Det gør også, at umbrien besidder en helt autentisk uspoleret charme, som man skal kigge længe efter i de mere populære destinationer i Italien, som f.eks. Venedig, Amalfikysten eller Rom. 

Med et areal på 8.456,04 km² og en befolkning på 882.000 er Umbrien en af Italiens mindste regioner. Her er dog masser at både se, lave og smage, og du kan uden problemer nå rundt i hele regionen på en lille uge. 

Start dit umbriske eventyr i Umbriens livlige hovedstad, Perugia, der er en af Italiens ældste byer og, ifølge legenden, grundlagt af selveste Noah. Perugia er hjemsted for guddommelig chokolade og nogle af Italiens mest imponerende middelalderkirker. 

Fortsat vestpå til fantastiske Orvieto, en smuk middelalderby, der troner på en klippe omkring den imponerende Doumo. Nyd et glas kølig Orvieto Classico hvidvin på en af byens små, hyggelige pladser og husk også at prøve en porchetta-sandwhich, en af Umbriens mange specialiteter. 

Stik øst ligger endnu en magisk middelalderby, Todi. Lad dig fare vild i byens kringlede stræder, mens du beundrer de smukke haver og byens ældgamle paladser. Nyd den uforlignelige udsigt over Tiber-dalen og husk at pakke appetitten, for i Umbrien er maden ekstra god.

Italiens spisekammer

Umbrien kaldes også Italiens spisekammer. Her produceres noget af den bedste italienske olivenolie, og regionen er kendt for sine vildtretter og charcuteri-produkter. Hovedsædet for den stolte umbriske charcuteri-scene er den lille by Norcia, der er gemt væk i de skovbeklædte bjerge i den østlige del af umbrien. Her mødes man af et sandt overflødighedshorn af vildsvinepølser, lokale oste og ikke mindst den sorte trøffel, der stortrives i skovene omkring byen. 

Det kan lyde som en bekostelig affære at nyde ferien i trøffel-land, men Umbrien er faktisk billigere at rejse i end sin nordlige storebror, Toscana – både hvad angår priser på overnatning, mad og drikke. 

Kniber det alligevel med at finde luft i budgettet til en forårstur til paradis, kan det være værd at undersøge mulighederne for at rejselån. Der kan være mange penge at spare ved at sammenligne priser på små forbrugslån. Prøv en af de mange gode lånesammenligningstjenester her, så kan du hurtigt være på vej mod Umbriens lyksaligheder.  

Følg pilgrimsruten

Undervejs vil du helt sikkert støde på pilgrimme. De udgør nemlig størstedelen af Umbriens turister. Det skyldes ikke mindst, at Umbrien er hjemsted for Assisi, hvor den Hellige Frans slog sine folder. Et vigtigt stop på den italienske pilgrimsrute, Jacobsvejen, der går fra Firenze over Assisi til Rom. Assisi er bestemt også et besøg værd, ikke mindst for at beundre byens imponerende katedral, der årligt besøges af mange tusinde franciskanere.

Umbrien er indtil videre gået under masseturismens radar, og selvom man hér finder samme bjergtagende landskaber og formidabel vin, så har man nærmest de umbriske herligheder for sig selv. Foto: ABW

Sider2022

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier