Dagene er blevet lysere og længere, og det spirrer og gror: Læg vejen forbi en park, når du er på vej til din næste kulturoplevelse – vi linker dig til en oversigt over Gentoftes parker til sidst i nyhedsbrevet her.

De kommende uger er der bl.a. jazz, vejr, historie og ny kunst på plakaten. Og naturligvis får du også inspiration til påskeferien.

Rigtig god fornøjelse!

PS: Kan du lide nyhedsbrevet, så send det endelig videre til naboer, venner og familie, som kan tilmelde sig med et klik herunder.

Nye medlemmer kan melde sig til her 

HVORFOR BLÆSER VINDEN? FÅ SVAR FRA I DAG

Fra i dag den 1. april og til den 10. april bobler det af vejr og klima, når DMI og Experimentarium inviterer til Vejr- og klimafestival i anledning af DMI’s 150-års jubilæum.

Læs mere om Vejr- og Klimafestivalen 

MØD ‘DE 4’ PÅ ØREGAARD MUSEUM

Den 6. april slår Øregaard Museum dørene op for en ny udstilling: Mød De 4 – modernismens mænd, som i 1921 ville omstyrte en – i deres øjne – forældet og elitær kunstforståelse. Kom selv og se – vel mødt!

Læs mere om udstillingen her 

GOD JAZZ I BYENS HUS

Du kan stadig lige nå at sikre dig billetter til Simon Spang Hanssen Epistrophy septet. Det er den 6. april kl. 19.30 – og det er i Byens Hus.

Book billetter her 

KULTUR TIL PÅSKEFERIEN

Påskemysterier, filmhistorie, linoleumstryk og jungleteater – her får du inspiration til oplevelser for hele familien.

Påskeferie på Garderhøjfortet

Lav din egen soldaterkylling, løs mysteriet om gækkebrevet og prøv de interaktive udstillinger med aktiviteter for hele familien.

Læs om påske på fortet her 

Tom & Jerry på ægte 35MM film i Gentofte Kino

Oplev det klassiske kortfilmsshow med Tom & Jerry på rigtig film. Du kan bl.a. glæde dig til Jerry og løven, En hund i nøden, Tom & Jerry i Texas m.fl. så tag børnene med, og giv dem lidt filmhistorie.

Book billetterne her 

Jungledyret Hugo på Bellevue Teatret I kan se den roste forestilling på Bellevue Teatret i påskeferien: Jungledyret Hugo er en visuel og energisk forestilling smækfuld af dans og junglemoves, uimodståelige sange og et frækt og nuttet jungledyr.

Book teaterbilletterne her 

Påskeworkshops på Ordrupgaard

Ordrupgaard har planlagt to heldagsworkshops, hvor børnene kommer i dybden enten med linoleumstryk eller påskepynt med inspiration fra den aktuelle Gauguin-udstilling. Naturligvis er der også tid til sjov i Kunstparken.

Læs mere og book billetter her 

OSCAR-VINDERE I MOVIEHOUSE

Film skal som bekendt ses i biografen, og du kan lige nu se bl.a. Belfast og CODA, der blev prisbelønnet ved sidste weekends Oscars.

Find dine billetter her 

FLYGTNINGEKRISEN: BLIV KLOGERE PÅ HISTORIEN

I disse uger oplever Europa en flygtningekrise, som ikke er set siden afslutningen på 2. verdenskrig. Men hvad skete der egentlig dengang? Bliv klogere på historien, når historiker John V. Jensen besøger Gentofte Hovedbibliotek. Han fortæller også om Danmarks kommende museum FLUGT, som skal stille skarpt på flygtningestrømme gennem historien – også den aktuelle. Det er den 12. april kl. 19.00.

Læs mere og find billetter her 

NYT PÅ TRANEN: LITO KATTOU – RAIN CALLING

Under en brændende sol: Oplev Lito Kattous udstilling på Tranen.

Læs om udtillingen her 

HAR DU FUNDET DIN YNDLINGSPARK?

Få overblik over Gentoftes parker og grønne områder 

Få overblik over kulturarrangementer nær dig Mangler du overblik over arrangementer og events? Gentofte Kommunes arrangementskalender er din indgang til oplevelser med kunst, kultur og meget mere.

Få overblik over arrangementer her 

Kontaktinformation

Kulturklub Gentofte Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup

Skriv til Kulturklub Gentofte på kulturklub@gentofte.dk

Kulturklub Gentofte er et samarbejde mellem kulturinstitutioner og -aktører i Gentofte Kommune. Som abonnent på nyhedsbrevet får du overblik over aktuelle kulturoplevelser i Gentotfte. Gentofte Kommune administrerer klubben – læs om persondata på gentofte.dk/databeskyttelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev