Imran Rashid er læge, IT-iværksætter og har skrevet bogen SLUK, som stiller skarpt på, hvordan de massive mængder af digital information, vi skal forholde os til i hverdagen, påvirker os.Han kigger forbi Hovedbiblioteket med sit højaktuelle foredrag og kommer med sine bud på, hvordan vi kan genvinde kontrollen over vores digitale liv.
Så skal Dan Turèll Medaljen 2023 uddeles, og du kan se årets modtager længere nede i nyhedsbrevet.
OBS. Der er stadig enkelte billetter til Bo Green Jensens foredrag om digteren Michael Strunge på tirsdag på Jægersborg Bibliotek.
Find billet til Michael Strunge-foredraget her Glenn Bech vinder Politikens Litteraturpris
Det blev Glenn Bech, der overbevisende løb med Politikens Litteraturpris 2022 for bogen Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, som er et glødende manifest og opråb mod klassesamfundets ekskludering.
Glenn Bech harcelerer stærkt imod eliten – på tværs af politisk overbevisning – og peger på den sociale uretfærdighed, han stadig mener, gør sig gældende i samfundet i dag.
Læs mere om prisen og lån bogen her Imran Rashid: Sluk
Mandag den 13. marts kl. 17.00-18.30 Gentofte Hovedbibliotek
Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen.
Hør Imran Rashid give sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
Gratis
Find billet til Imran Rashid her Din teenager kan sove sig til succes
Tirsdag den 14. marts kl. 17.00-18.30 Gentofte Hovedbibliotek
Søvn har stor betydning i teenageårene, men det kan måske nogle gange være svært at overbevise sin teenager om det.Denne aften på Hovedbiblioteket får du gode råd til, hvordan du kan støtte op omkring en god nattesøvn og forstå søvnens betydning.
Gratis
Find billet til søvn-foredraget her Koncert: Antonia Stahnke og David Mortensen
Onsdag den 15. marts kl. 19.00-20.15 Ordrup Bibliotek
Kom og nyd en hyggelig jazzaften i selskab med sangerinde Antonia Stahnke og pianist David T. Mortensen på Ordrup Bibliotek.
De serverer en skøn buket af jazzklassikere og nyere jazzede numre.
Gratis
Find billet til jazz i Ordrup her Foredrag: Eventyrernes Klub – Jorden rundt
Torsdag den 16. marts kl. 17.00-18.15 Dyssegård Bibliotek
Eventyrernes Klub har igennem mere end 80 år knyttet Danmark og den store verden tættere sammen gennem deres storslåede oplevelser på hele kloden og i himmelrummet.
Journalist og forfatter Alex Frank Larsen skrev i anledningen af deres 80 års jubilæum i 2018 bogen De eventyrlige, og han fortæller denne aften i Dyssegård om klubbens mange imponerende meritter.
Gratis
Kom til eventyrligt foredrag i Dyssegård Lørdags.dok: Gulabi-banden
Lørdag den 18. marts kl. 10.30-12.15 Gentoftegade Bibliotek
I Bundelkhand i Indien er en revolution i sin vorden blandt de fattigste af de fattige. De fyrige kvinder i Gulabi Gang giver sig selv helt og fuldt for at tage kampen op mod kønsbestemt vold, kasteundertrykkelse og udbredt korruption.
Filmen fortæller en historie om, hvilke forfærdelige ting kvinder i Indien udsættes for af mænd og indeholder eksplicitte skildringer af volden.
Gratis – ingen tilmelding
Se hele LØRDAGS.DOK programmet her Film: Oscar Wilde og den unge dandy
Lørdag den 18. marts kl. 11.00-13.00 Ordrup Bibliotek
Filmen, vi skal se denne formiddag, er baseret på Oscar Wildes roman fra 1890 om Dorian Grays portræt.
Den byder på en stjernerække af britiske skuespillere, blandt andre Ben Barnes, Colin Firth, Rebecca Hall, Ben Chaplin, Emilia Fox og Rachel Hurd-Wood.
Gratis
Book billet til film i Ordrup her Film med Sidse Babett Knudsen
Lørdag den 18. marts kl. 12.00-14.00 Dyssegård Bibliotek
I en mystisk verden går alle kvinder klædt i vintage adelskostumer og er ivrige insektsamlere.
Insektforskerne Cynthia og Evelyn har et avanceret erotisk forhold til hinanden, men da Evelyn får et godt øje til én af byens andre kvinder, udfordres Cynthias position, og det psykologiske magtspil intensiveres.
Gratis
Book billet til film i Dyssegård her Niels Skousen modtager Dan Turèll Medaljen
Søndag den 19. marts kl. 15.00-16.00 Vangede Bibliotek
Dan Turèll Medaljen går i år til sanger og sangskriver Niels Skousen, som siden 1971 har været en fast del af den danske beat- og rock-scene.
Overrækkelsen finder traditionen tro sted på Dan Turèlls fødselsdag den 19. marts på Vangede Bibliotek i Dan Turèll-samlingen, hvor Niels Skousen også har lovet at give et par numre.Vi byder på en snack og lidt at drikke.
Gratis – ingen tilmelding
Læs mere om prisoverækkelsen her Biblioteket anbefaler: Bogen Snelandet
Bibliotekets litteraturformidler, Therese, har læst romanen Ulvespring af Kerstin Ekman, og hun kalder den en stærk beretning om menneskets forhold til naturen, som både rummer en smuk fortælling og et alvorligt opråb…
Læs hele anmeldelsen her Det sker også på bibliotekerne:
Quiltning for alle
Mandag den 13. marts kl. 11.00-13.00 på Jægersborg Bibliotek
Netcafé – individuel it-hjælp
Mandag den 13. marts kl. 14.00-16.00 på Gentofte Hovedbibliotek
Spansk salon
Mandag den 13. marts kl. 16.00-17.30 på Ordrup Bibliotek
Forfattere om fredagen
Fredag den 17. marts kl. 14.00-16.00 på Vangede Bibliotek