Foredrag med Nobelprisvinder Morten Meldal på kulturnatten

Den 14.oktober har du mulighed for at høre to foredrag med den danske nobelprisvinder, professor Morten Meldal, fra Kemisk Institut på Københavns Universitet. Foredraget handler om den såkaldte klik-kemi, som kan sammenlignes med en form for molekylær LEGO, som Morten har opfundet. Teknikken bliver i dag brugt af kemikere over hele verden, og er en genvej til forholdsvis simpelt at skabe avancerede og brugbare molekyler i blandt andet lægemidler.

Første foredrag starter kl. 19.00 og sidste foredrag starter kl. 20.00. Hvert foredrag varer cirka 20 minutter. Arrangementet afholdes i auditorie 1 på H.C. Ørsteds-Instituttet, Universitets parken 5, 2100 København.

Tid: Den 14.oktober 2022 kl. 19.00 og kl. 20.00. Sted: Auditorie 1 på H.C. Ørsteds-Instituttet, Universitets parken 5, 2100 København.

Professor Morten Meldal har fået Nobelprisen i Kemi. Foto: Nils Meilvang

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier