Forrygende bobler fra Alsace!

Sol og sommer har for alvor bidt sig fast over os, og et lækkert glas bobler hører sig til. Selvom pris og kvalitet ofte hænger sammen, når det gælder de læskende dråber, så er det absolut muligt at finde flasker, der er til at betale.

Nedenfor giver vi dig fem fantastiske anbefalinger fra Alsace. De er alle af typen crémant, men de er alligevel meget forskellige fra hinanden.

Crémant d’Alsace Brut

Elegante og delikate bobler lavet på den ægte champagne-metode. Det er en sprudlende, lækker crémant, som er velegnet til at nyde – ja, til stort set al slags fisk og skaldyr.

Du kan også blande den med cassis og få den verdensberømte Kir Royal.

Crémant d’Alsace Brut Rosé

Guldmedaljer i Paris, Colmar og Lyon – bum! Det taler sit eget tydelige sprog, at her er der altså virkelig noget at komme efter. Charmerende og særdeles velsmagende crémant rosé med fin balance mellem frugt og syre.

Simpelthen genial til sushi!

Sauvage Crémant d’Alsace

Vinen har en flot gylden farve og levende bobler, som er vedholdende. Duften er frisk og blomstret. Smagen er sprød og forfriskende, og har et mildt strejf af pære, fersken og ristede nødder i eftersmagen.

Fantastiske bobler fra Cattin – god både til og uden mad!

Crémant d’Alsace  Grande Cuvée, Brut Vintage 2020

Denne eksklusive crémant vil glæde enhver, der holder af fine og elegante bobler. Fyldig og kompleks i smagen, og naturligvis fremstillet på den traditionelle champagne-metode.

Duften er ekspressiv med intense aromaer af frugter, honningaromaer og noter af toast. Smagen er yderst delikat, tør og frugtig. I eftersmagen opleves lækre smørende brioche-noter.

Crémant d’Alsace Chardonnay, Brut Vintage 2018

Helt unik crémant – den er lavet på ren Chardonnay og er lagret i 4 år. Herved opnås en fabelagtig smagspalet, indrammet i fine små bobler og en silkeblød tekstur.

Et absolut fabelagtigt og komplekst glas bobler, som smager af god (og dyr) champagne!

Hvad er Crémant d’Alsace? Det er en fransk mousserende vin lavet i Alsace-regionen i Frankrig, som ligger i den nordøstlige del på grænsen til Tyskland. Den er lavet på samme måde som champagne – nemlig på metoden, der er kendt som Methode Champenoise. Her foregår anden gæringen på flasken, og det er det der skaber boblerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier