Den nye uge er godt igang, og vi starter med en spændende nyhed! Fra i dag kan man bestille billetter til Kenneth Branaghs kommende Oscar-favorit Belfast. Filmen får premiere d. 24. marts, og er storfavorit til at vinde adskillige Oscarstatuetter ved uddelingen senere på måneden (I kan godt glæde jer).

Derudover viser vi stadig det gribende danske drama Rose, med Sofie Gråbøl i hovedrollen, og hun leverer en pragtpræstation!

Og der er også masser af forestillinger af den længe ventede efterfølger Hvidstengruppen II – De efterladte.

I anledning af Dan Turèlls fødselsdag den 19. marts 2022 – hvor den landskendte forfatter ville være fyldt 76 år – inviterer Gentofte Kino til særvisning af instruktør Sune Lund-Sørensens filmatisering af hans første kriminalroman Mord i mørket. Inden filmen vil kulturjournalist og forfatter Niels Frid-Nielsen fortælle om hans oplevelser og venskab med Dan Turell, der rækker helt tilbage til tilblivelsen af den nu legendariske bog; Vangede billeder. Det foregår på onsdag den 16. marts.

Sidst men ikke mindst så har Gentofte Kino fødselsdag d. 31. marts, og det fejrer vi ved at at vise biografens mest sete film i dette årtusinde: James Bond: No Time To Die med introduktion af filmens skurk, David Dencik. Kig forbi og vær med til at fejre biografen – billetten koster kun 25 kr., og vi byder på et glas vin inden filmstart.

Vi glæder os til at tage imod jer!

Belfast

I sommeren 1969 lander det første menneske på måned, og Buddy er fyldt 9 år. Og så eksploderer Belfast i vold, da konflikten mellem det protestantiske flertal og det katolske mindretal koger over. Fra den ene dag til den anden forvandles Buddys trygge gade, hvor alle kender alle, og hvor en stor del også tilhører familien, sig til en truende verden, hvor han alt for hurtigt bliver tvunget til at blive voksen. Hvor verden tidligere var let at opfatte på præcis samme enkle måde som filmenes univers, som Buddy dyrker, med helte og skurke, hvidt og sort, så skal han nu tage stilling til bekymrende nye spørgsmål. Hvordan skal hans bedstefar og bedstemor klare sig? Vil hans far vise sig at være en helt præcis som i westernfilmene? Og vil han nogensinde få modet til at tale til Catherine, som han har forelsket sig i, og som han planlægger at gifte sig med en dag? Kenneth Branagh tager sit publikum med tilbage til sin barndoms ”Belfast” med en ung helt, der præcis som Branagh selv samlede på Matchbox biler, legede på gaden, kendte alle naboerne – og pludselig skulle tage stilling til de voksnes grumme verden. Hans alter ego (selv om Branagh understreger, at filmen ikke er autobiografisk, men ”auto-fiktion”) spilles af Jude Hill, mens den farverige familie består af bl.a. Caitriona Balfe, Jamie Dornan, Ciarán Hinds og Judi Dench.

Se alle spilletider og køb billetter

Rose

Stemningen er høj og forventningerne er store, da en busfuld glade nordjyder forlader Aalborg på deres livs rejse til Paris. I bussen sidder også Inger (Sofie Gråbøl), søsteren Ellen (Lene Maria Christensen), svogeren Vagn (Anders W. Berthelsen) og forude ligger der en hel uge og venter på dem med god mad, Eiffeltårnet, Seinen og alt hvad den franske hovedstad ellers kan byde på.

De er dog knapt nået frem til den jyske motorvej, før Inger (Sofie Gråbøl) højlydt erklærer at hun er skizofren og snart har hun sat hele selskabet på den anden ende. Luften bliver tyk af fordomme og den gode stemning i bussen daler hastigt.

Man skal dog ikke skue hunden på hårene. For allerede efter få timer i Paris kommer nordjydernes talenter til kort og det viser sig, at Inger er den eneste som både mestrer sproget, det franske spisekort og de gode manerer i en grad, der får overbevist selskabets værste pessimister.

‘Rose’ er ikke bare en stærkt underholdende og hjertevarm fortælling, men det er også en film der får os til at glæde os over alle livets og individets nuancer, hvis vi bare tør åbne vores øjne.

Filmen som er baseret på filminstruktør Niels Arden Oplevs egen familie tæller udover Sofie Gråbøl, Lene Maria Christensen, Anders W. Berthelsen også Søren Malling, Peter Gantzler, Karen-Lise Mynster, Christiane G. Koch, Illyès Salah og Jean-Pierre Lorit blandt de medvirkende.

Se alle spilletider og køb billetter

Hvidstengruppen II – De efterladte

‘Hvidstengruppen II – De efterladte’ er en uafrystelig og gribende dramatisk fortælling om en dansk families ubærlige tab og totale splittelse, men først og fremmest om den tro og det håb, der på mirakuløs vis giver dem den overmenneskelige styrke til ikke at give op. En hjerteskærende og sandfærdig skildring af kvinder, som bliver fanget i krigens gru, men aldrig holder op med at håbe…

Se alle spilletider og køb billetter

Mord i mørket – Med oplæg af kulturjournalist Niels Frid-Nielsen

I anledning af Dan Turèlls fødselsdag den 19. marts 2022 – hvor den landskendte forfatter ville være fyldt 76 år – inviterer Gentofte Kino til særvisning af instruktør Sune Lund-Sørensens filmatisering af hans første kriminalroman ‘Mord i mørket’. Filmen handler om den navnløse Vesterbro-journalist, der optræder som detektiv i bedste i Raymond Chandler-stil.

Efterforskningen af nogle mord i værtshus- og narkomiljøet bringer detektiven på sporet af en vidtforgrenet gangstervirksomhed, men også på kant med både politiet og hans redaktør.

Filmen har rockstjernen Michael Falch i en Bodil-vindende hovedrolle.

En solid kriminalfilm, konstaterede det meste af pressen i 1986 – og man frydede sig over, at en dansk film nu kunne levere lige så barske slagsmål som de amerikanske.

Inden filmen vil kulturjurnalist og forfatter Niels Frid-Nielsen fortælle om hans oplevelser og venskab med Dan Turèll, der rækker helt tilbage til tilblivelsen af den nu legendariske bog; Vangede billeder.

Onsdag den 16. marts kl. 20.00 Billetpris: 100 kr.

Køb billetter

Gentofte Kino fejrer fødselsdag! – Mød David Dencik

Den danske stjerneskuespiller, David Dencik, kommer forbi og fortæller om sin skurkerolle i filmen. Kig forbi og se eller gense dette mesterværk!

Vi byder på et glas vin inden filmstart. FØDSELSDAGSPRIS KUN 25 kr. inkl. vin og introduktion

Torsdag den 31. marts kl. 19.30 Fødselsdagspris: 25 kr.

Køb billetter

Særarrangementer i Gentofte Kino

Doktor Zivago – Se eller gense den enestående klassiker med Omar Sharif og Julie Christie i hovedrollerne.

Vibyder velkommen til en af de allerstørste film i historien, nemlig David Leans udødelige klassiker ‘Doktor Zivago’.

‘Doktor Zivago’ foregår i Moskva under Første Verdenskrig og de store omvæltninger i Rusland i perioden 1905-21, hvor den russiske revolution og den efterfølgende borgerkrig dominerer hverdagen. Omar Sharif spiller den medicinstuderende Yuri Zivago, der gifter sig med Tonya, datteren af de plejeforældre, som han voksede op hos. Flere gange støder Zivago ind i den smukke unge kvinde, Lara, som han forelsker sig i. De kommer for alvor tæt på hinanden, da Lara assisterer Zivago som sygeplejerske i felten under krigen. Den stormfulde romance mellem de to elskende går stærkt og sammen med den tumultagtige politiske situation, skal deres liv vise sig at tage en skæbnesvanger drejning.

‘Doktor Zivago’ fik premiere i 1965, og modtog fem Oscarstatuetter.

Biografdirektør Sune Lind Thomsen holder oplæg om filmen fra scenen, og i pausen serverer vi en lækker clubsandwich.

Søndag den 20. marts kl. 16.30 Billetpris: 175 kr. inkl. oplæg og clubsandwich

Køb billetter

Bag om Badehotellet – Et talkshow ud over det sædvanlige

Mød Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing i Gentofte Kino, når vi byder velkommen til “Bag om Badehotellet – Et talkshow ud over det sædvanlige”!

Mere end 1,7 million danskere sidder uge efter uge klistret til skærmen for at følge løjerne på badehotellet ved Vesterhavet. Serien havde første gang premiere i december 2013 og sæson 9 får premiere i foråret 2022.

”Bag om Badehotellet” er et talkshow, hvor man som publikum ikke bare får lov til at komme med bag kulisserne på Danmarks største TV-succes, men også får en unik mulighed for at møde menneskerne bag personerne i serien. Vi får lov til at komme helt tæt på skuespillerne Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing, der gladeligt deler ud af røverhistorier fra vandkanten gennem nu 9 sæsoner.

Gennem sjove spørgsmål, en løssluppen stemning og en ramme hvor alt kan ske, får publikum en munter spændende og oplevelsesrig aften, hvor vi får lov til at høre om Anne Louises og Amalies vej fra drømmen om skuespillerlivet til, hvor de er i dag.

Vi kender og elsker alle de fantastiske personligheder fra Badehotellet, men hvordan er man som skuespiller med til at udforme sådan en karakter? Hvor meget kommer fra manuskriptforfatterne, og hvor meget byder man selv ind med? Har man som skuespiller selv noget at skulle have sagt i forhold til rollens udvikling og historie?

Begynder man at have et venskabeligt forhold til ens karakter, og hvordan er det, når optagelserne slutter? Er det muligt ”bare” at lægge karakteren væk, eller går der noget tid, før man får rystet den af sig?

Det hele krydres med billeder, videoklip og lækre sange, der betyder noget for Anne Louise og Amalie, og giver stemningen af et ægte amerikansk talkshow.

Det hele styres af den unge talkshowsvært Lukas Birch, der tidligere har lavet talkshows med blandt andet Ulf Pilgaard og Mette Blomsterberg.

Mandag den 28. marts kl. 20.00 Billetpris: 310 kr.

Køb billetter

Vi viser også

Krummerne – Det er svært at være 11 år

”Skærmen” fylder meget i hverdagen hos familien Krumborg. Mor synes, familien skal komme hinanden ved, så Krumme foreslår skærmfri uge, for på den måde slipper Krumme for at blive drillet henne i skolen for sin gamle skodmobil. Stine bliver rasende, mor synes, det er fornuftigt, far gør som mor siger, og Grunk har bare tænkt sig at snyde. Men hvad skal man så lave? Krumme finder nogle gamle Kim-bøger på loftet, som han sluger råt, og han bliver inspireret til at starte sit eget detektivbureau med sin ven Tom. Da forbryderne, Tina og Jeff, stjæler Anastasia-diamanten fra Nationalmuseet, ser Krumme sin chance: At fange forbryderne for at vinde Yrsas hjerte. Men det går ikke så let som i Kim-bøgerne, for det er nemlig svært at være 11 år, når man også vil vinde Yrsas kærlighed.

Se alle spilletider og køb billetter

I samarbejde med Gentoftegade Bibliotek

Cykelmyggen og minibillen – Tag børnene med i biografen

Minibillen Mini optræder i loppecirkus sammen med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar. Loppepigen Miranda mobber Mini og lokker ham til at bryde ind i Dagmars linedans, så hun falder og forstuver en fod. Dybt beskæmmet stikker Mini af og bliver optaget i en røverbande under ledelse af Skarnbassen Basse, som beordrer Mini til at bryde ind i biernes honninglager. Men bi-soldaterne fanger ham, og han idømmes livsvarigt strafarbejde. Bi-prinsesserne synes, han er nuttet og misbruger ham som kæledyr, men han flygter og søger beskyttelse hos røverne, som i mellemtiden har stjålet Egons cykel. Miranda har fortrudt sin mobning og sammen med Mini og deres venner, prøver de nu med list og mod at tilbageerobre Egons elskede racer.

Tag med på en eventyrlig rejse igennem et sprudlende og farverigt univers, med humor, varme, anarki og et festligt galleri af farverige personligheder og genkendelige situationer.

I Gentoftegade Bibliotek vil der i forbindelse med hver filmvisning være udstillinger, aktiviteter og konkurrencer, der læner sig op af filmenes univers.

Lørdag den 2. april kl. 10.00 Billetpris: 45 kr.

Køb billetter

Sidste chance…

Parallelle mødre

Janis og Ana har to ting til fælles: de er singler og er blevet gravide uden at planlægge det. De kender ikke hinanden og havner på samme stue på fødegangen. Janis er midt i livet og ser frem til at blive mor. Teenageren, Ana, er skræmt og usikker, men ønsker ikke hjælp fra sine travle og velhavende forældre. De to nye mødre knytter et tæt bånd, som kommer til at forandre deres liv for altid. Pedro Almodóvar er i storform og har skrevet og instrueret en rørende film om moderskabets kraft og om søgen efter ophav og fællesskab. Penélope Cruz er Almodóvar-royalty med sin medvirken i otte af mesterens film. Her leverer hun endnu en formidabel præstation, som hun modtog skuespilprisen i Venedig for.

Se alle spilletider og køb billetter

The Lost Daughter

Leda (Olivia Colman) er på ferie alene ved vandet. Hun bliver besat af en ung mor (Dakota Johnson) og datter, som hun observerer på stranden. Noget ved mor-datter-forholdet (og deres vilde, truende øvrige familie) får Ledas egne minder frem, fra da hun selv blev ung mor, og hun overvældes af frygt og forvirring. En impulsiv handling tvinger Leda til at konfrontere sig selv og de ukonventionelle valg, hun selv tog som ung mor, og de konsekvenser, det medførte. “The Lost Daughter” er Maggie Gyllenhaals Oscarnominerede instruktørdebut.

Se alle spilletider og køb billetter

Print ugens program

Se alle forestillinger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev