Fransk fodboldlegende skal løfte VM-trofæet i Parken

Når FIFA World Cup™ trofæet kommer til Danmark for første gang nogensinde, sker det sammen med en fransk fodboldlegende og tidligere vinder af VM med mere end 100 landskampe på CV’et. Navnet på legenden bliver først offentliggjort, når vedkommende stiger ud af flyet med guldtrofæet i Københavns Lufthavn den 28. september – indtil da må vi nøjes med at gætte på navnet. Det prestigefyldte besøg er en del af FIFA World Cup™ Trophy Tour by Coca-Cola. Dagen efter ankomsten kan fodboldglade danskere tage i Parken og opleve VM-trofæ og legende på tæt hold.

I 1998 stod fodboldlegenden i sit hjemland og løftede FIFA World Cup™ trofæet efter en flot finalesejr på

3 – 0 over Brasilien. Til september gør han det igen, men denne gang i Parken i København, når Coca-Cola bringer det originale FIFA World Cup™ trofæ til Danmark for første gang nogensinde. Den franske VM-guldvinder har med sine over 100 landskampe etableret sit navn i fodboldens historiebøger, og spilleren vækker stor begejstring hos Annette Spanggaard fra Coca-Cola:

”Der er ingen tvivl om, at det er et navn, der vil vække mange minder blandt fodboldfans. Med en flot landsholdskarriere og en matchende klubkarriere er det en historisk fodboldlegende, der gæster Danmark sammen med VM-trofæet. Vi kan næsten ikke vente med at afsløre navnet,” fortæller Annette Spanggard, Public Affairs, kommunikations- & CSR-direktør for Coca-Cola.

Den 28. september lander trofæernes kronjuvel i Københavns Lufthavn i selskab med den franske fodboldlegende som en del af FIFA World Cup™ Trophy Tour by Coca-Cola. Dagen efter ankomsten bliver det originale FIFA World Cup™ trofæ bragt til Parken i København, hvor tusindvis af fans kan få mulighed for at se både VM-legende og trofæ. Det er dog kun tidligere VM-vindere, monarker og statsoverhoveder, der må berøre det eksklusive og seks kilo tunge guldtrofæ.

Få taget et billede med det originale FIFA World Cup™ trofæ

Torsdag den 29. september fra kl. 11 – 22 kan FIFA World Cup™ trofæet opleves på nært hold i Parken i København i selskab med den franske VM-legende. Her vil du føle dig som en ægte VM-vinder, når du går igennem spillertunnellen, sparker på mål og får taget billede med guldtrofæet.

Begivenheden er gratis og kræver kun, at der bookes billet på billetto.dk. Ved billetbestilling er det samtidig muligt at donere et beløb til Røde Kors på 50 kr., 100 kr. eller et valgfrit beløb. Alle indtægter fra salg af fodboldmerchandise går ligeledes ubeskåret til Røde Kors.

Billetter til Parken den 29. september 2022 kan bookes her: FIFA World Cup™ trofæet i Parken | Billetter | København | Sport & Fitness | Billetto — Denmark

Røde Kors og støtte til foreningslivet

Det er en stor og historisk begivenhed for en fodboldelskende nation og en milepæl for det globale sponsorat, Coca-Cola underskrev i 1976, med formålet om at fremme inklusion igennem ungdomsfodbold. Derfor markeres trofæets ankomst også med et lokalt initiativ i Danmark, hvor Røde Kors modtager en donation til at inkludere sårbare børnefamilier i lokale fællesskaber og foreningsliv med støtte til bl.a. børnenes kontingenter og udstyr til sports- og fritidsaktiviteter. Ingen børn skal efterlades på sidelinjen, for sport og fritid er sundt, inkluderende og giver gode børnefællesskaber med venner for livet.

Kort om FIFA World Cup™ Trophy Tour by Coca-Cola

FIFA World Cup™ Trophy Tour by Coca-Cola besøger 51 fodboldnationer mellem maj og november 2022. Det var FIFA World Cup™ vinderne, Iker Casillas og Kaká, der den 12. maj sendte det originale FIFA World Cup™ trofæ afsted på den globale rejse, der for første gang inkluderer samtlige 32 VM-kvalificerede lande.

FIFA World Cup™ trofæet, alle trofæers kronjuvel, er udført i 18 karat guld, vejer 6,142 kilo og er 36,8 cm høj. Bunden er udført i malakit og har alle FIFA World Cup™ vinderhold indgraveret. Siden 2006 har det originale trofæ hvert fjerde år rejst 750.000 kilometer til 170 FIFA-nationer. Det officielle trofæ mangler stadig at besøge 41 lande, deriblandt Danmark, for at nå målet om at besøge samtlige 211 fodboldnationer inden 2030.

Det nuværende design af det officielle trofæ, det de danske fans kommer til at se, stammer fra 1974. Før den tid var der et andet trofæ, Jules Rimet Trophy, der var opkaldt efter grundlæggeren af FIFA World Cup™ i 1946. Det originale design forestillede en sejrsgudinde, der holder et skib over sit hoved. Det originale Jules Rimet trofæ blev stjålet fra en udstilling på Westminister Central Hall i London. Herefter kom FIFA World Cup™ trofæet, der nu er på rundtur.

En bæredygtig FIFA World Cup™ Trophy Tour by Coca-Cola

FIFA World Cup™ Trophy Tour har en mission om at understøtte de lokale bæredygtighedsinitiativer under hvert besøg. Således gør Coca-Cola alt for at reducere affald og minimere brugen af vand, energi, materialer og andre ressourcer.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier