Hvor langt vil du gå?

Frentiden kommer!

Experimentariums kommende udstilling, der åbner den 22. juni 2023, hedder “Fremtidsmennesket – Hvor langt vil du gå?”. Her bringes du og dine venner og/eller familie til år 2035, hvor I sammen eksperimenterer jer til viden om eksempelvis kloning, hjerneimplantater, overvågning og deep fake, og hvor I bliver udfordret til at tage stilling til de mulige konsekvenser af at bruge disse teknologier. Hvor langt vil I gå?

“Året er 2035. Fremtiden! Teknologien har givet os flyvende biler, hjulpet os af med klimakrisen og givet os evigt liv.

Vi ved selvfølgelig ikke, om fremtiden bliver SÅ vild, men én ting er sikker: I 2035 er teknologien overalt, den er rykket helt tæt på dig, og den vil tilbyde hjælp, når du har problemer! Er du deprimeret? – Fix det med et hjerneimplantat! Har du mistet et elsket kæledyr? – Genskab det med kloning! Teknologier, som vi i dag kun har fået en forsmag på, er i 2035 fuldt tilgængelige: Det er bare at vælge, hvad du har brug for.

Med kloning vil du i 2035 kunne skabe en kopi af dit elskede afdøde kæledyr Vaks. Men er det en god ide, hvis du i processen skaber 5, 10 eller måske 30 ens Vaks’er? Hvad skal der ske med de 29 andre? Og er kærlighed ikke knyttet til det unikke i et andet væsen?

Men ville du gøre det? Er du klar over, hvordan teknologierne virker, og om det er rigtigt for dig at benytte dem? Hvilke konsekvenser har de? Er der noget, vi overser?”

Udstillingen bliver til i samarbejde med Etisk Råd, og den er bl.a. støttet af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.

Læs meget mere om udstillingen her.

Se Experimentariets website her.

 

Foto: Experimentarium og Adam Mørk. Pressefoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier