Isen på Gentofte Sø, Søndersø og i Øregårds Parken er endnu ikke tyk nok til at skøjte på!
Selvom der allerede har været mange vinterlige dage i 2016 er isen på Gentoftes søer endnu ikke tyk nok til at skøjte på. Isen skal være 13 cm tyk før den er sikker at færdes på, og der er vi ikke helt endnu. Men med udsigt til mere frost de kommende dage kan vi krydse fingre.
Når isen er tyk nok, etableres der skøjtebaner på netop Gentofte Sø, Søndersø og i Øregårds Parken, og istykkelsen undersøges dagligt af kommunen. Skøjtebanerne vil blive markeret med skiltning og vil blive afspærret fra resten af søen, hvor isen ikke er tjekket.