Masser af succes

Hvis du er qodt oppe i årene – eller hvis du har forældre, der stædigt har insisteret på at spille musikken fra deres ungdom for dig – kender du selvfølgelig Gasolin! Og nu kan de endelig høres live (sådan da) i Gentofte Kino!

Fredag den 30. juni kl. 19.30 slår Gentofte Kino nemlig dørene op for mini-koncert med Gasoline med gæsteoptræden af selveste Jönsson – Wili Jönsson – fra det gamle Gasolin! Og efter koncerten vises dokumentarfilmen “Gasolin” fra 2012.

“For et band, der var aktive i blot ti år, fik Gasolin’ sat ekstremt dybe spor i dansk musikhistorie. I dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2012 kommer Anders Østergaard særdeles tæt på orkesteret. At filmen overhovedet kunne blive til noget var blandt andet takket være deres fælles kærlighed til tegneserien Tintin, som Østergaard havde lavet dokumentarfilm om tidligere. Gennem interviews og nostalgiske optagelser får vi et helt særligt indblik i de fire musikeres historie med lydspor af de udødelige sange” skriver Gentofte Kino i sit nyhedsbrev.

Bestil billet  – til arrangementet (der også inkluderer en Carlsberg Hof – eller en kildevand) her.

Læs meget mere om og fra Gentofte Kino her.

 

Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev