Storstilet efteruddannelse af medarbejdere på social- og handicapområdet skal være med til at øge sundheden – og på sigt levetiden – blandt borgere, der normalt har udsigt til en markant kortere levetid end resten af befolkningen.
I dag kan en person med svære psykiske vanskeligheder i gennemsnit se frem til at leve mellem 15 og 20 år mindre end gennemsnittet. Og ser man på personer med udviklingshandicap, har de i dag en forventet levetid, der er ca. 14 år kortere end resten af befolkningen.
De dystre tal fremgår af Sundhedsstyrelsens 10-årsplan for bedre mental sundhed for mennesker med psykiske lidelser og fra Institut for Folkesundhed, der i en rapport sætter fokus på dødeligheden blandt mennesker med handicap.
Derfor sætter Gentofte Kommune nu skub i en omfattende kompetenceudvikling blandt medarbejderne på social- og handicapområdet, der skal munde ud i en mere koordineret tilgang til arbejdet med borgernes sundhed og trivsel på tværs af faggrupper.
– Der er forskellige årsager til, at disse grupper mennesker har en kortere gennemsnitlig levetid end resten af befolkningen, men som kommune vil vi tage vores del af ansvaret for at udligne noget af den store forskel, siger Katja Johansen, der er formand for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget i Gentofte Kommune.
– Kurset skal give vores medarbejdere endnu flere redskaber til at støtte borgerne til at leve sundere og gøre dem i stand til at opdage flere symptomer på et tidligt tidspunkt og hvordan vi bedst støtter borgerne i at søge læge og tage imod de sundhedstilbud, der er, så vi fremmer både den psykiske og fysiske trivsel, siger Katja Johansen.
Sværere ved at navigere
Mens selvmord og misbrug spiller en vis rolle for livslængden blandt borgere med svære psykiske lidelser, og et udviklingshandicap i sig selv kan medføre en øget sundhedsrisiko, er det fortsat almindelige, somatiske sygdomme, der er den største årsag til mistrivsel samt kortere livslængde.
Det skyldes blandt andet, at personer med psykiske lidelser og personer med udviklingshandicap oftere bliver væk fra sundhedsundersøgelser, oftere overser indkaldelser, typisk har sværere ved at reflektere og sætte ord på egne symptomer – og i det hele taget har sværere ved at navigere i sundhedssystemet end resten af befolkningen.
Det er en problemstilling, Kirsten Feltmann fra Gentofte kender alt til som mor til en voksen søn med Downs Syndrom og Alzheimer.
– Da min søn Steffen boede på et andet botilbud, begyndte han på et tidspunkt at ændre adfærd og blive mere udadreagerende, men det blev ikke rigtig taget seriøst. Først efter fire år, hvor jeg måtte rykke og skubbe på, blev han udredt og fik diagnosen Alzheimers, som han i dag får den rigtige hjælp til, siger Kirsten Feltmann og uddyber:
– Steffen og mange andre som ham kan ikke selv finde ud af at udtrykke, hvordan de har det, så det er godt, der kommer mere fokus på det, siger hun.
Interesseorganisationer bakker op
Lev, der er landsorganisation for mennesker med udviklingshandicap, har gennem flere år sat fokus på uligheden i sundhed, som borgere med udviklingshandicap lider under set i forhold til resten af befolkningen. Levs lokalformand, Hans Henrik Groth, hilser derfor Gentofte Kommunes initiativ velkomment.
– Det er godt og nødvendigt, at de ansatte i Gentofte Kommune nu styrker deres viden om, hvordan de skal understøtte og sikre trivsel og sundhed for mennesker med udviklingshandicap. Der er stort behov for en tværfaglig indsats, og på at kompensere og støtte en gruppe borgere, som kan have svært ved at varetage egen sundhed. Og derfor er det vigtigt, at kommunen samtidig sikrer gode rammer, sund mad, mulighed for et aktivt liv, ledsagelse osv., siger Hans Henrik Groth.
Samme toner lyder fra Handicaprådet i Gentofte. Ifølge rådets formand, Hans Rasmussen, har Handicaprådet nemlig flere gange i de senere år drøftet udviklingshæmmede og psykisk sårbare borgeres generelt meget bekymrende sundhedstilstand samt mulighederne for at styrke kommunens indsats på området.
– Rådet ser valget af en bred indsats med fokus på styrket viden og færdigheder hos personalet, der i det daglige er sammen med borgerne, som den helt rigtige vej at gå. Det er muligheden for i det daglige at vejlede, støtte og stimulere borgeren, der efter rådets mening vil kunne give et varigt og positivt resultat i den brede sundhedsfaglige indsats, siger Hans Rasmussen.
I første omgang skal ca. 200 medarbejdere på skolebænken. Det gælder både sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige medarbejdere herunder gruppen af socialpædagoger.
Kursusforløbet er finansieret af Socialstyrelsen, mens Handicaprådet for 2022 og 2023 har ydet tilskud til projektledelse og forplejning.
Fakta om praksiskurset “Sundhed hos borgeren”
Opkvalificeringen skal give ledere og medarbejdere nye værktøjer til at arbejde med sundhed og sundhedsforebyggelse både organisatorisk og i samarbejdet med den enkelte borger samt overblik over den væsentligste og nyeste viden på området. Uddannelsesforløbet gennemføres i samarbejde med Københavns Professionshøjskole med støtte fra Socialstyrelsen som led i styrelsens ‘Kursustilbud til ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien’. Derudover er projektet også støttet af handicaprådet i Gentofte Kommune.
Gennem praksiskurset får ledere og medarbejdere:
Viden, færdigheder og værktøjer til tilgange og handlinger, som kan understøtte borgerens samlede sundhed, trivsel og mestring Viden, værktøjer og færdigheder til at samarbejde målrettet med den enkelte borger om sundhed og sygdomsforebyggelse, herunder at indgå i opsporing og håndtering af fysisk sygdom Viden om de udfordringer, der er specielle for borgere tilknyttet social- og handicapområdet ift. at nedsætte deres risiko for at blive tidligt syge af deres grundlidelse eller af livsstilssygdomme Værktøjer til og færdigheder i arbejde med fysisk og mental sundhed hos borgerne Værktøjer til og færdigheder i at styrke integrationen af sundhed og sundhedsfremme i det socialpædagogiske arbejde og udvikle organisationens sundhedsarbejde Indsigt i sammenhængen mellem sundhed og pædagogik i den medfølgende dokumentation
Praksiskurset består af tre moduler (samt et forventningsafstemningsmøde og en implementeringsworkshop), hvor ledere og medarbejdere bl.a. arbejder med mental sundhed og trivsel, håndtering af somatisk sygdom og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Se også:
Sundhedsstyrelsen 2022: Fagligt oplæg til en 10-årsplan. Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser 10AARS_PSYK-PLAN.ashx (sst.dk)
Statens institut for folkesundhed 2022: Dødelighed blandt personer med udviklingshandicap Rapport_doedelighed_udviklingshandicap_2022 (1).pdf
