Gentoftebibliotekerne fyldte 100 år idag d. 28. maj 2018

Der var stor fødselsdagsfest på Hovedbiblioteket og de 5 filialbiblioteker idag. Dagen blev fejret med underholdning og fødselsdagstale af borgmester Hans Toft. Mange både børn og voksne var mødt op på Hovedbiblioteket og blev beværtet med en flot fødselsdagskage og kaffe og saftevand.

Først var der rundvisninger på Hovedbiblioteket med følgende emner: Bogens vej gennem biblioteket, Henning Larsens bygning og Gentofte Bibliotekerne i 100 år.

Dit Gentofte var med, da Lene Korsled fortalte om Bogens vej. Vi fik lejlighed til at se den kæmpestore bogsamling i magasinet i kælderen, et sted publikum ellers ikke har adgang til. Gentofte Hovedbibliotek er centralbibliotek og servicerer derfor hele landet. Vi hørte om de mange daglige reservationer op til 1500 pr. dag og så, hvordan de blev ekspederet.

Det flotte arrangement sluttede med, at vi alle sang fødselsdagssang og råbte Hurra under ledelse af Hans Toft.

 

 

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier