Gratis jazz på Jægersborg Bibliotek

Tænker du, at jazz er for en lidt eksklusiv, hemmelig klub, og at jazz kun kan høres af dem, der allerede elsker jazz? Den fordom vil Jesper Nordberg Quartet gerne udfordre og spiller derfor drop-in koncerten Jazz For Alle på Jægersborg Bibliotek den 20. maj kl. 16-17.

Jesper Nordberg Quartet er en gruppe, bestående af kontrabassisten Jesper Nordberg, trommeslageren Cornelia Nilsson, bratschisten Szilard Mezei og trompetisten Ruhi Erdogan.

Med udgangspunkt i Jespers kompositioner, præges trioens musik af et tæt sammenspil og radikale skift mellem stemninger – med elementer fra eksperimenterende improvisation, Balkan-musik, svensk folklore, jazz og modernistisk kunstmusik.

Jesper Nordberg Trio udgav i maj 2023 deres første plade på pladeselskabet Gotta Let It Out i København – et dokument af trioens polystilistiske måde at forholde sig til improviseret musik. På turné har gruppen spillet for og fortryllet publikummer i Sverige, Østrig, Serbien og Kroatien.

Sammen med prisvindende trommeslager Cornelia Nilsson tilføjes en ny dimension til musikken, og publikum bliver inviteret til et unikt musikalsk univers, vejledt af musikere med fire særprægede stemmer.

Se mere her: Jazz for alle | Gentofte Bibliotekerne

Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier