Uhygge i biffen

Overvejer du at fejre Halloween med en uhyggelig film eller to, så er Gentofte Kino stedet, for netop dér vises i den kommende weekend et par uhyggelige film, der kan skræmme enhver!

The Thing

På lørdag den 28. oktober kan du kl. 20.00 opleve gyserklassikeren The Thing” eller “Det grusomme udefra”, som den hedder på dansk. Her er iflg. Gentofte Kino tale om et nærmest klaustrofobisk sci-fi-mareridt fra en forsøgsstation på Antarktis, hvor et forskerhold hjemsøges af en alien. Se eller gense den i en flot 4K-udgave i Gentofte Kino. Billetter kan bestilles her.

M

På søndag den 29. oktober kl. 16.30 får du mulighed for at opleve Fritz Langs filmhistoriske mesterværk “M” om en psykopatisk barnemorder, der spreder skræk og rædsel i Berlin. Filmen er iflg. Gentofte Kino spækket med æstetisk legesyge og geniale visuelle indfald. Bestil billetter her.

Print ugens fulde program her.

Foto: Gentofte Kino. Presse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev