Ovenpå den store succes sidste lørdag med kunst, kager og kølig hvidvin inviterer vi nu på lørdag den 26.6, endnu engang til smagsprøver af den lækre Andrea-kagen, som ca. kl 11:30 vil blive præsenteret af Laura Stagetorn Kolos, den næste generation fra Conditori La Glace.

Til at skylle kagen ned, serverer vi selvfølgelig kølig hvidvin til tonerne af Copenhagen Happy Jazz 6 mands orkester fra kl 11 til 13.

Tre veninder fra Hans Knudsens Institut henvendte sig til Conditori La Glace og sammen designede de Andrea-kagen. Overskuddet af salget er gået til udsatte kvinder i Kampala, Uganda, som kan få en gratis uddannelse som frisør, skrædder og bager, så de ikke behøver at prostituere sig for at tjene penge.

HVORFOR!
Vi synes at initiativet er så vigtigt at galleriet gerne vil støtte det for anden gang. For hver købt kage er der doneret kr. 25 til PlanBørneFonden.

Efter sigende smager den bedre end Kaj-Kagen

Venlig hilsen Knud Grothe og Marisha Gulmann 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev