Har du en delle for meget, trænger din hud til opstramning, eller vil du bare nyde en afslappende Ayurvedisk massage?

Nils Andersson og Susanne Marker. Foto: Cool Wave Clinic

Det er meget normalt, at der med årene kommer lidt for meget fedt på kroppen. Man kan komme langt med motion og slankekure, men det er ikke sikkert man kan komme hele vejen. Her kan en fedtfrysning være en god hjælp som supplement til en sund livsstil. Det kan dels være en effektiv måde at sparke en livsstilsændring i gang, så man ser imponerende og motiverende resultater med det samme. Det kan også være den behandling, der endelig får bugt med ‘mormorarmene’, ‘mandebrysterne’ eller de såkaldte ‘kærlighedshåndtag’, som bare ikke kan fjernes med løb og mavebøjninger. Hvor en fedtsugning giver ar og et stort hul i opsparingen, er en fedtfrysning en skånsom løsning med harmoniske resultater – resultater som du kan opnå lige her i Gentofte.

I foråret 2023 flyttede Cool Wave Clinic nemlig fra Brøndby til Gentofte – nærmere bestemt Snogegårdsvej 87. Klinikken ejes af sygeplejerske Susanne Marker, der har 30 års erfaring som sygeplejerske og driver klinikken sammen med sin partner Nils Andersson, MSc. Klinikken flytter til Nils’ hus, hvor den fortsætter i de nye rammer med kosmetiske behandlinger, dvs. fedtfrysning med CoolTech® og Storz® AWT samt Ayurvediske massager.

Som en af de eneste kosmetiske klinikker i Danmark tilbyder Cool Wave Clinic behandlinger med AWT (Acoustic Wave Treatment) – en slags shockwave – der giver enestående resultater i bl.a. anti age behandling, hvor rynker mindskes og huden boostes til selv at danne kollagen og derved genvinde smidighed – også på décolleté. Behandlingen mindsker også strækmærker og gør operationsar væsentligt smidigere og mindre synlige. Som en af de eneste behandlinger giver AWT også resultater ved behandling af cellulite.

Ud over de kosmetiske behandlinger tilbydes wellness behandlinger med især Ayurvediske massager. Ayurveda er en 5000 år gammel indisk lægevidenskab, som er anerkendt af WHO og som bl.a. studeres af flere læger, der tilstræber en helhedsorienteret tilgang til deres patienter. Klinikken tilbyder bl.a. den såkaldte Abhyanga, der er en helkropsmassage med varme olier, afpasset efter kropstype. Disse massager tilbydes som single, 4-hånds og par-massage.

Alle behandlinger afprøvet på egen krop
Ligesom i Brøndby kan du forvente en imødekommende og professionel behandling fra den dygtige duo, der er certificeret i alle de behandlinger, de tilbyder i klinikken. Alle deres behandlinger er afprøvet på egen krop, så du kan være sikker på, at de ved, hvad de taler om!

Cool Wave Clinic følger altid den nyeste udvikling indenfor deres fagområde, både nationalt og internationalt. Det er vigtigt, at du altid føler dig tryg og velkommen. Forud for de kosmetiske behandlinger er en rådgivende konsultation obligatorisk.  Konsultationen er gratis, og Susanne vil altid tage sig god tid til at lytte til dine behov og ønsker. Du kan forvente en grundig samtale om dine forudsætninger for behandling og dine forventninger til resultatet, så I sammen kan finde den bedste løsning for dig.

Nu skulle man måske tro, at Cool Wave Clinic hører til de dyreste på markedet, men grundet partnernes mangeårige samarbejde og erfaring samt indretningen af klinik i privatboligen, har de mulighed for at holde priserne på et niveau, hvor alle kan være med.

Sikkerhed for klienterne
Cool Wave Clinic er registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister, hvilket betyder, at de er underlagt Sundhedsmyndighedernes tilsyn. Dette er en ekstra sikkerhed for klienterne, som ikke altid findes hos klinikkens konkurrenter.

Klinikkens behandlinger med fedtfrysning og AWT (Shockwave), som benyttes mod bl.a. appelsinhud og rynker, er endnu ikke omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om kosmetisk behandling, men klinikken i Gentofte, lever op til alle relevante anvisninger.

Som autoriseret sundhedsperson sikrer Susanne, at klinikken bl.a. overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer for journalføring og hygiejne.

Nils Andersson bistår på en række områder. Han tager sig af bl.a. klinikkens IT og kontakten med myndighederne, og han er klienternes kontakt vedrørende spørgsmål om behandlingen af persondata (GDPR). Som uddannet MSc har Nils adgang til internationale medicinske forskningsresultater, som klinikken løbende inddrager i behandlingerne. Nils er certificeret i klinikkens behandlinger med henblik på udvikling, og for evt. at kunne assistere ved diverse behandlinger efter aftale.

Du er altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du vil høre mere om hvordan de kan hjælpe dig.

Hvad siger klienterne? Læs mere her.

Cool Wave Clinic 
Snogegårdsvej 87
2820 Gentofte
42 33 16 19
kontakt@coolwaveclinic.dk

Følg Cool Wave Clinic på Facebook 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev