INVITATION TIL FERNISERING PÅ UDSTILLINGEN
HVALERNE SYNGER
MALERIER AF ERIK VEJE RASMUSSEN
Udstillingen åbnes i Helleruplund Sognegård lørdag 5. november kl. 14-16
Mine malerier er utvivlsomt et udtryk for den jeg er. – Jeg trives i et miljø når tingene er komplekse,
vanskelige og uforudsigelige, keder mig i klicheer, strategisk kommunikation og andet vrøvl. – Jeg
ønsker at inspirere, ikke at kontrollere andre mennesker.
Et maleri er for mig lykkedes, hvis det starter en dynamisk proces, hvor betragterens øjnene afsøger og
hjernen trykker på for at danne meningsfyldte sammenhænge i noget, som i første omgang fremstår
som kaos. – På et kunstmuseum kan jeg selv nærmest glemme at trække vejret, når jeg står foran et
stort værk af Salvador Dali, ligesom jeg næsten kan få ondt i kroppen af kedsommelighed, når jeg står
og betragter et naturalistisk billede af en hjort.
Med mine billeder vil jeg gerne skabe skabe indre forestillinger og fortolkninger. En diskussion foran et
af mine billeder – om det forestiller en gravid giraf eller snescooter – glæder mig usigeligt.
Helleruplund Kunstforening byder alle hjerteligt velkommen
til ferniseringen lørdag 5. november kl.14-16 – med et poetisk åbningsarrangement kl.14.15
og på udstillingens sidste dag lørdag 19. november kl.14-16 til kunstner-salon kl.14.15
hvor der serveres varm chokolade ligesom på Guldalderen.
Håber vi ses!
Flemming Wichmann
Helleruplund Kunstforening, fmd