Tidligere på sæsonen har HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, allerede opfordret kunderne til at værne om energiforbruget ved at udnytte energihullerne og sænke temperaturen på varmeapparatet. Nu er der flere gode råd at hente. Det er nemlig blevet tid til at sende varmeanlægget på en velfortjent sommerpause.

Tiderne melder øget fokus på energiforbrug, hvor mange gerne vil gøre deres til at sænke forbrug og værne om ressourcerne. I anledningen af Danmarks nationale sommerluk-dag den 15. maj lyder opfordringen derfor fra HOFOR, at man lægger vejen forbi varmeanlægget og drejer på sommerventilen. Der er penge at spare, og du undgår også energispild.

Sommerluk varmeanlægget Sommeren er lige om hjørnet, og der er højere temperaturer udenfor. Nu er det tid til at gøre lidt mere end blot at skrue ned for termostaten. Selve varmeanlægget skal også indstilles til sommerperioden, ellers spilder du unødig energi.

“Det svarer lidt til, at du lader din bil stå i tomgang i en lang periode. Det er energikrævende og det koster. Det samme gælder for dit varmeanlæg, hvor, hvis der ikke sommerlukkes, vil der køre vand rundt i systemet – til ingen energivenlig nytte”, forklarer energirådgiver i HOFOR Carsten Nielsen.

Tjener pengepung og klima HOFOR leverer fjernvarme til stort set alle københavnere, der i runde tal lyder på ca. 625.000 fjernvarmekunder. Langt de fleste husstande i København opvarmes dermed med fjernvarme fra HOFOR, og hvis alle sender varmeanlægget på sommerferie, vil det svare til, at kunderne kan spare op mod 70 mio. kroner. En gennemsnitlig villafamilie vil kunne spare ca. 1.000 kr. om året, hvis de indstiller til sommerluk.

Foruden det økonomiske aspekt, tæller sommerluk også positivt på klimakontoen. CO2-udledningen mindskes nemlig med ca. 100 kg om året.

“Hele sommerluk-manøvren tager kun små fem minutter; til man finder sommerventilen, lukker for den og efterfølgende får slukket cirkulationspumpen på fjernvarmeanlægget”, fortæller energirådgiver Carsten Nielsen.

Læs mere om, hvordan du sommerlukker for dit varmeanlæg via dette link: Sommerluk for dit varmeanlæg

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box