Hold din ferie langs kysten | 4 overnatningssteder med havduft i luften

Shelter i Nivå, Badehotel på Nordkysten eller bo ved Isefjorden hos Lynæs Surfcenter

4 bud på overnatning langs kysten i Nordsjælland

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og tiden er inde til at sikre sig det helt rigtige værelse, shelter eller telt. En god nattesøvn og et sundt og styrkende morgenmåltid gør dig frisk og veloplagt til dagens oplevelser. Nedenfor finder du 4 bud på overnatning i Nordsjælland til sommer, et mod Øresund, to på Nordkysten og et ved Isefjorden.

LÆS BLANDT ANDET OM

·        Hotel Gilleleje Strand

·        Nivå Camping

·        Liseleje Badehotel

·        Lynæs surfshacks

·        Feriemagasin ‘Mit Nordsjælland’

HOTEL GILLELEJE STRAND

Hotel Gilleleje Strand er et historisk badehotel fra 1896. Hotellet fremstår i dag med nutidige og komfortable faciliteter, men med den originale stemning og atmosfære.

Med sin placering på torvet i Gilleleje har Hotel Gilleleje Strand en helt unik beliggenhed. Der blot 100 meter til stranden og den autentiske og stemningsfulde fiskerihavn ligger lige om hjørnet.

SHELTERS FOR DE KRÆSNE PÅ NIVÅ CAMPING

Vil du gerne sove udenfor, og gerne med det lille ekstra? Leder du efter en overnatning i det fri, hvor komforten er i top?

Så har Nivå Camping helt nye og spændende luksus shelters for 2 personer, hvor der er ydermere er indlagt strøm så mobilen kan oplades.

Her er komforten i top. Shelters er indrettet med lækre tykke springmadrasser, der er lys og strøm og det er muligt at aflåse. De er isoleret, så de holder regn, kulde og varme ude. Til shelteret hører en overdækket terrasse, hvor man kan sidde og hygge sig.

LISELEJE BADEHOTEL VED NORDKYSTEN

Badehotellet ligger med front til Torvet midt i Liseleje. Fra baghaven er der ca. 50 meter til en af Nordsjællands bedste badestrande.

Liseleje Badehotel-Liselængen har været sommerpensionat siden 1936. Det er et af de få gamle pensionater, som har overlevet i sin oprindelige form. Café og spisesal vender ud mod torvet. Selve værelserne ligger i en hyggelig tilbygning langs Strandvej.

UNIKKE SURFSHACKS I LYNÆS

Hos Lynæs Surfcenter kan du overnatte i et surfshack. Du behøver absolut ikke være hverken surfer eller vandhund for at booke et ophold i hytten, men det hjælper på det hele, hvis du er vild med at kigge på vand.

Den er placeret i naturen, cirka 14 stensmut fra vandet og med suveræn udsigt over Isefjord, hvor surfere, sejlere og svømmere dekorerer det blå element året rundt.

Du får glamping for hver en krone, når du bor i surfshack’et, og din nattesøvn kommer uden tvivl til at føles lidt outdoor-agtig, fordi du sover med ansigtet helt op til naturen. Det enorme vindue, der fylder hele den ene ende, er hyttens genistreg, fordi du kan følge med i himlen og havets bevægelser lige udenfor – mens du putter dig under dynen og tager en ekstra kop med varmt i.

“MIT NORDSJÆLLAND” HVOR FERIEN STARTER

Forventet ankomst. Bedste rute. GPS’en er genial. Det er blevet meget lettere at komme fra A til B. Lettere at planlægge. Lettere at overskue og lettere at komme rundt. Men det er også lidt kedeligt, ikk’?​ Glem gps’en, og ta’ den kringlede vej.

For når du nu står der – på vej ud i ferielandskabet i de korte bukser, og alt er pakket og parat – hvilken rute skal du da vælge? Hvordan får du mest muligt ud af alle de mange oplevelser, der venter derude? Er det ved at tage den direkte vej, som GPS’en anbefaler, eller er der måske en anden vej til de store oplevelser?

Find inspiration til ferien i det danske magasin eller i det engelske magasin.

DET ER POPULÆRT LIGE NU

❤️ Find feriehus til sommerferien

❤️ Find badehotel til sommerferien

❤️ Find en alternativ overnatning til sommerferien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier