Husk at sætte p-skiven: Ny parkeringsindsats fra 1. marts

Fra den 1. marts skal du huske at sætte p-skiven og være ekstra opmærksom på at parkere efter færdselslovens regler i Gentofte Kommune.

Foto SDL

Der er nemlig kommet flere zoner med tidsbegrænsning, og parkeringsvagterne i kommunen har fået beføjelser til at håndhæve flere parkeringsregler, end de tidligere har haft.

Den nye parkeringsindsats skal skabe:

  • Større trafiksikkerhed og tryghed – især for de bløde trafikanter
  • Bedre flow på parkeringspladserne omkring handelsstrøgene
  • Fortsat gode muligheder for at parkere

Kommunens parkeringsvagter vil fokusere deres indsats her:

  • Farlige parkeringer
  • Områder med meget og blandet trafik
  • Områder med tidsbegrænsning

Parkeringsindsatsen udrulles i faser, så folk kan nå at vænne sig til de nye restriktioner. Fra 1. marts og et halvt år frem starter indsatsen som et forsøg omkring handelsstrøget i Ordrup og i den eksisterende parkeringszone ved Hellerup Station. Derefter bliver indsatsen evalueret og rullet ud til de andre bydelscentre frem mod efteråret 2025.

Læs mere på Parkering – Gentofte Kommune. Se på dette kort, hvor parkeringszonen præcis er i Ordrup. Og på dette kort, hvordan zonen er omkring Hellerup station.

Hvis du bor eller arbejder i en parkeringszone, kan du bestille en parkeringslicens, så du bliver fritaget fra 2-timers tidsbegrænsning. Det gør du på Parkering – Gentofte Kommune.

Beboere og erhvervsdrivende i andre bydelscentre får besked i e-boks, før den nye parkeringsindsats træder i kraft i deres område. Til den tid kan de også få en parkeringslicens.

Kilde. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier