Dette skriver Charlottenlund Travbane om arrangementet som er imorgen søndag den 26/8 fra 9:30 til 18:

Det er blevet Derby’ens fornemmeste dag – de store hatte har fundet sin vej ind i Lunden og de bedste heste har fundet sin vej til start! Stemningen er Lunden, når Lunden er aller bedst – stor sportslig spænding og sitren omkring løbene, og fyldt med mennesker, der forstår at hygge sig imens!

Restauranten har fundet de ekstra hvide duge frem og tryllet en buffet der burde få selv de mest kræsne smagsløg til at løbe i vand! Der er selvfølgelig også Lundens bedste pladser med perfekt udsyn og god lyd- Find din billet i vores online shop i god tid, for de bliver hurtigt udsolgt!

Til børnene byder vi også på lidt at komme efter, vi har skattejagt (hent en gratis kupon i Informationen), vi har åbent i vores krea-værksted, vi har hoppeborg ved Gamle Tribune, der kommer Travspil for børn, der kommer ponytrækning i roadcar for 20kr ved Charlottenlund Ponytravklub, og der er sumobrydning i sjove dragter.

Kom indenfor til en fantastisk dag i Lunden!

BulgariPeak, foto: Lunden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev