Hvor gamle er borgerne i din kommune?

Danmarks statistik skriver om befolkningsudviklingen i Danmark i 1. kvartal 2018 i denne pressemeddelelse:

Københavnerne er de yngste med en gennemsnitsalder på  35,9 år, hvilket er 5,6 år yngre end landsgennemsnittet på 41,5 år. Aarhus og Ishøj Kommuner har de næstyngste befolkninger med hhv. 37,7 og 38,8 år i gennemsnit. I Københavns Kommune er kun 10 pct. af befolkningen over 65 år, mens det gælder 19 pct. af befolkningen som helhed.

Der blev født 14.788 børn i første kvartal, hvilket er knap 2 pct. flere end første kvartal sidste år. Fødselstallet for første kvartal er dermed steget siden 2015, og er nu det højeste siden første kvartal 2010.

15.605 personer døde i årets første kvartal, hvilket er det højeste antal døde i et kvartal siden første kvartal 2003. I første kvartal 2018 døde 1.070 flere – svarende til 7 pct. flere – end i samme kvartal sidste år.

5.738 flere indvandrede i første kvartal til Danmark end der udvandrede. Nettoindvandringen, som er indvandrede minus udvandrede er dermed faldet med 44 pct. siden første kvartal 2015, hvor nettoindvandringen var på sit højeste.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier